BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med ERP- og økonomisystemet Uniconta? Er du en haj til andre ERP-systemer, økonomi eller revisorbranchen? Eller kunne du tænke dig at udvikle dig jobmæssigt i ERP-branchen?
Så har vi en ledig plads til dig på vores kontor i Skanderborg!
Vi er nemlig på jagt efter en ERP-konsulent, som enten fra start - eller på sigt - vil blive vores primære Uniconta-konsulent.
Om jobbet
Du kommer til at stå i spidsen for vores Uniconta-kunder, og du skal hjælpe dem med at se og skabe effektive og værdifulde løsninger i deres system. Du vil få mange forskellige kunder fra forskellige brancher, og din horisont vil helt sikkert blive udvidet.
Jobbet indebærer:
- Projektstyring
- Implementering af Uniconta-systemer for vores kunder
- Support til kundernes Uniconta-systemer
- Interaktion med eksisterende og potentielle kunder
- Undervisning af brugere
Fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed er en stor del af jobbet. Der er mulighed for hjemmearbejde, og vi tror på frihed under ansvar. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring med Uniconta - men det er ikke et krav. Du kan også have erfaring med andre ERP-systemer eller have en baggrund inden for bogføring, økonomi, revisorbranchen eller lignende. Det vigtigste er, at du har mod på at arbejde som ERP-konsulent og udvikle dig i Uniconta.
Vi ønsker en person med:
- Løsningsorienteret tankegang
- Erfaring med ERP-systemer
- Forståelse for forretningsprocesser
- Øje for den gode service
- Gode formidlingsevner
- Godt overblik
Om Periti ApS
Vi er et mindre ERP-konsulenthus i Skanderborg med 30 års erfaring i ERP-branchen. Vi tilpasser og supporterer ERP- og økonomisystemer for alle typer virksomheder i mange forskellige brancher. Vi er derudover Uniconta-forhandler, og Uniconta er et vigtigt system for vores virksomhed.
Vores kontor er en del af et kontorfællesskab, hvor vi sammen spiser frokost og holder andre sociale arrangementer af og til.
Noget for dig?
Hvis du er interesseret, så tøv ikke med at sende os din ansøgning med CV samt andre relevante dokumenter til Bo@periti.dk.
Har du spørgsmål, kan du ringe på 86309302.
Vi indkalder løbende til samtaler. Startdatoen er hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Periti ApS, Danmarksvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949048