BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
VKCONSULTING søger en Financial Accountant for GEA Westfalia Separators DK A/S i Skanderborg
Er du typen, som gerne vil udfordres på dine faglige kompetencer og din selvstændighed, er denne stilling måske interessant for dig. Vi søger en Financial Accountant på 20-25 timer for GEA Westfalia i Skanderborg.
Jobbet:
Du bliver en del af en international koncern med fokus på højteknologiske løsninger og udstyr. GEA er en af verdens største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien samt en lang række procesindustrier.
Du vil blive del af en økonomiafdeling, som servicerer flere GEA selskaber, hvoraf det selskab du kommer til at beskæftige dig med, ligger i Skanderborg. Du får reference til Country CFO og vil være kontaktperson for vores Shared Service Center (SCC), beliggende udenfor Danmark.
Primært skal du varetage følgende opgaver:
- Fakturering til kunder og søsterselskaber
- Lønpostering og afstemning
- Debitorbogholderi, herunder afstemning, rykning og rapportering
- Momsafstemning
- Ugentlig rapportering af omsætning og indkomne ordrer
- Ugentlig rapportering af likviditetsplanlægning
Derudover vil øvrige opgaver inkludere:
- Opfølgning og kvalitetskontrol af Shared Service Centers opgaver
- Sikre overholdelse af politiker og procedurer
- Koordinere og deltage i betalingsprocesser
- Videreudvikling og forbedring af procedurer
- Ad hoc-opgaver i afdelingen/GEA initiativer
- Deltagelse i årlig revision
Vi forventer:
At du har en baggrund som bogholder, regnskabsassistent eller anden relevant erhvervserfaring fra lignende stilling, hvorfra du har en solid økonomi- og regnskabsforståelse. Du har IT-flair og har arbejdet en del med Excel. Derudover har du gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, og god forståelse for ERP-systemer. Et kendskab til SAP er en fordel.
Din profil:
Du er detaljeorienteret, vedholdende og proaktiv, med en analytisk og kvalitetsorienteret indstilling til udførelsen af dit arbejde. Du er motiveret af udfordringer og ønsker at bidrage til løsninger og nye initiativer.
Du vægter samarbejde højt og er i stand til at prioritere din tid og opgaver, så deadlines overholdes. Du er positiv og bidrager til en god stemning i afdelingen, og trives godt i et internationalt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
En spændende deltidsstilling i en international virksomhed i konstant udvikling, hvor du vil få gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt i et miljø med stor specialviden. Man lægger stor vægt på et motiverende og positivt arbejdsmiljø, og arbejder med frihed under ansvar og har stort fokus på de gode resultater.
Du tilbydes en deltidsstilling på 20-25 timer om ugen. Der tilbydes løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring samt forsikring. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Virksomheden:
GEA er en af verdens førende leverandører indenfor procesteknologi, og er leveringsdygtig i anlæg og proceslinjer til fødevare- og bryggeribranchen samt til landbrug og til den farmaceutiske og kemiske industri. GEA Danmark er en del af GEA Group, der er en af de første børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. GEA beskæftiger mere end 18.000 medarbejdere verden over og er til stede i over 50 lande. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg, Slagelse og Ullerslev med ca. 1.000 ansatte i alt.
Læs mere om virksomheden på www.gea.com
Ansøgning:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Financial Accountant, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Kern på tlf. 70152010 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929937