Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser, at natur, sociale relationer, musik og mad kan føre til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet. På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper med at styrke sociale relationer.
Musik, meditation og psykedeliske stofferForskningen har også givet ny indsigt i, hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
Nyeste forskningsresultaterForedraget vil præsentere de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, og hvordan disse kan afdække betydningen af mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?
Begær, nydelse og lidelserHør også om, hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse - og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD. Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er en del af serien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab".
For mere information om foredraget, billeder og pladsreservation, besøg her. For at modtage bonusmateriale og information om kommende foredrag, kan du følge foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Praktisk information
Dato: Tirsdag 25. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Mesing Forsamlingshus, Foerlev Møllevej 53, 8660 Skanderborg
Entré: Fri entré
Arrangør: Mesing Borgerforening og Mesing Forsamlingshus
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her