Flyvende Frost viser vejen for FC Skanderborg der vinder med tenniscifre

Foto: Victor Frost var flyvende med et hattrick i tirsdagens sejr.
Profilbillede
dato

SERIE 1: FC Skanderborg kom tilbage på sporet da de tirsdag drog til Designa Kunstgræs for at møde FC Horsens Efter en flot og kontrolleret indsats kunne FC Skanderborg rejse hjem med en 1-6-sejr og de tre point.

FC Skanderborgs cheftræner, Allan Dvinge, utrykte sin glæde over resultatet, da vi fangede ham efter kampen:

“Jeg er selvfølgelig meget glad for sejren i en vigtig kamp for os ift at hægte os på de øvrige hold i puljen. At sejren så kommer efter en så flot og effektiv spillet kamp gør det bare bedre.”

Hvad er det I gør rigtigt denne gang?

“I lørdags tabte vi til Viby som var skarpere i begge felter end os - i dag var vi det skarpeste hold. Vi stod godt i defensiven, hvor vi ikke tillod mange chancer væk - de scorede efter en retur på et straffespark. Samtidig spillede vores offensive spillere den bedste kamp i efteråret, og var ekstremt effektive og pågående i hele kampen.”

Allan var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr, og flere af dem høstede rosende ord:

“Victor Frost med tre mål var fremragende i dag, og Saad Maisser kom lige i hælene på ham efter to flotte mål i 1. halvleg. Der blev debut til Mathias Nyrup i målet, da vores normale målmand Andreas Olesen i søndags fik et knæ i hovedet med flere alvorlige skader til følge. Andreas er nok ude resten af sæsonen, så det var dejligt at se, at Nyrup i målet også har god kvalitet.”

FC Skanderborg-debutanten i målet, Mathias Nyrup, giver også sin reaktion på sejren:

“FC Horsens lod os have bolden i starten af kampen på vores egen banehalvdel i håbet om at erobre den højt og score et mål på vores fejl. Det gav plads i deres bagrum, som vores hurtige angribere udnyttede godt. Efter er gult kort til Shad bliver vi presset godt i bund, men vi stod stærkt i bagkæden og på midten og holdt dem væk fra chancer.”

“FC Horsens gik ind til anden halvleg i håbet om at vende kampen, men det efterlod igen meget plads til vores hurtige angribere, som straffer dem. Set fra målmands posten får de ikke meget tid tæt på vores felt, eftersom vores centerbacks og midtbane kæmpede godt.”

På lørdag den 30. september skal FC Skanderborg møde Aarhus Black Vipers. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Team.blue arena.

Kampens resultat: 1-6 til FC Skanderborg
Række: Herrer Serie 1

Mål
14'0-1Saad Maisser
20'0-2Victor Frost
40'0-3Saad Maisser
57'1-3
59'1-4Victor Frost
79'1-5Victor Frost
90'1-6Rajmond Djenajev

Kilde: Cheftræner Allan Dvinge, FC Skanderborg - Herrer Serie 1