Så er der nyt fra FOA Silkeborg-Skanderborg
”Der mangler altså noget for os fleksjobbere…”
Sådan lød det fra Heidi – og hun er langt fra den eneste, der har oplevet, at reglerne omkring fleksjob kan være svære at gennemskue.
Heidi havde selv så store problemer med at forstå sin lønseddel, at hun til sidst måtte have hjælp fra sin fagforening.
Netop behovet for et sted, hvor fleksjobbere kan mødes, få hjælp og udveksle erfaringer, var baggrunden for, at 3F tog initiativ til Fleksklubben. Siden er klubben blevet udvidet, så flere fagforeninger under FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation – er kommet med.
Til dagens møde var 25 fleksjobbere fra 3F, Dansk Metal og FOA samlet.
Denne gang var Katrine Evelyn Jensen, nyvalgt medlem af Folketinget, inviteret med. Og hun fik noget af en opgave med hjem til Christiansborg.
For der kom mange konkrete eksempler på bordet:
En fortalte om feriepenge, der bliver betragtet som indkomst, og hvordan reglerne kan betyde, at man oplever et dobbelt træk og derfor får meget lidt ud af sine feriepenge.
En anden fortalte sin historie om en økonomi, der er så presset, at kæresten må have to job, for at hverdagen kan hænge sammen.
Der blev også talt om oplevelsen af at blive økonomisk modregnet, hvis man som fleksjobber får lidt ekstra i løn.
Og så er der lønsedlerne. De kan fylde mindst syv sider og være så komplicerede, at det kan være meget svært at gennemskue, om løn, tilskud og modregninger er beregnet korrekt.
Det er netop derfor, Fleksklubben giver mening.
Her kan man møde andre i samme situation, udveksle erfaringer, få hjælp og blive klogere på sine rettigheder. Har deltagerne bestemte emner eller problemstillinger, de gerne vil have taget op, kan de komme med forslag til kommende møder.
Der er allerede planlagt en møderække resten af året, og FOA Silkeborg-Skanderborg sender information ud til de medlemmer, der er registreret som fleksjobbere.
Har du ikke modtaget besked, så tjek gerne dine oplysninger på MitFOA – eller ring til os, så hjælper vi med at få oplysningerne rettet i systemet.
Alt i alt et par gode timer i godt selskab – med erfaringsudveksling, hjælp og masser af konkrete problemstillinger.
Og så håber vi selvfølgelig, at Katrine Evelyn Jensen fik noget med i tasken til Christiansborg.
For måske er tiden kommet til at få kigget på, om reglerne for fleksjobbere behøver at være helt så komplicerede.

FOA Silkeborg-Skanderborg er kommerciel partner med VORES Skanderborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om FOA Silkeborg-Skanderborgs på deres hjemmeside.
åbningstider
Ring og hør nærmere