Fuldtidsstillinger i vuggestue og børnehave hos integreret institution i Hylke - Skab stærke fællesskaber og videreudvikling i en landsbyenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den integrerede institution Tusindfryd i Hylke søger pr. 1. oktober 2024 to fuldtidsansatte til hhv. vuggestue og børnehave.

Tusindfryd er en lille institution normeret til 9 vuggestuebørn og 29 børnehavebørn.

Tusindfryd ligger midt i Hylke by i forbindelse med Hylke Skole og SFO, som har børn fra børnehaveklasse til 2. klasse. Så vi er en lille landsbyenhed, hvor vi samarbejder tæt om børnene fra vuggestue til 2. klasse.

Vi holder af at være ude og bruger flittigt vores legeplads hver dag, men er også ofte på ture i lokalområdet.

I Tusindfryd arbejder vi med fællesskaber. Vi tror på det værdifulde i den enkelte og at vi gennem forskelligheder hos såvel børn som personale kan skabe stærke fællesskaber.

I Tusindfryd skal man mødes af begejstring, varme, nærvær og stabilitet - mennesker der er ægte frem for perfekte. Vi arbejder anerkendende og gør meget ud af at følge børnenes spor. Det vil sige, at selv om det er os, der sætter den overordnede ramme, så griber vi de bolde, der kommer fra børnene, for derigennem at værdsætte det børnene byder ind med.

I foråret 2024 startede vi et uddannelsesforløb omkring børns sproglige udvikling, som du som vores nye kollega selvfølgelig også vil blive en del af.
Vi søger kollegaer, der både kan tage følgeskab og gå forrest og som vil være med til at videreudvikle på vores dagtilbud. Vi søger først og fremmest uddannede pædagoger men hører også gerne fra pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lars Chr. Kjær på telefon 23 81 77 90.

Ansøgningsfrist er torsdag den 22. august klokken 12:00.
Samtaler afholdes tirsdag den 27. august over middag.

Se mere om os her: Tusindfryd - Hylke | Landsbyordningen Virring (aula.dk)

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehaven Tusindfryd, Hylke, Hylkevej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet