Fysioterapeut til fastansættelse til Dagmargården – Skanderborg Kommune
Vil du være med til at skabe livskvalitet og rehabiliterende udvikling for beboerne på Dagmargården?
Vi søger en engageret fysioterapeut til vores team, da vores nuværende kollega er på barsel.
Som fysioterapeut hos os bliver du en vigtig del af et tværfagligt team miljø, hvor vi arbejder med afsæt i borgernes kompetencer, håb og drømme. Du får ansvaret for den fysioterapeutiske indsats på Dagmargården – i tæt samarbejde med vores anden dygtige fysioterapeut samt ergoterapeut.
Dine arbejdsopgaver vil primært ligge inden for:
- §140 GOP, SEL §86.1 (genoptræning) og §86.2 (vedligeholdelsestræning) – både individuelt og på hold.
- Visitation og tilrettelæggelse af borgerforløb i samarbejde med teamet, så indsatsen tilpasses den enkelte borgers behov.
- Deltagelse i vores tværfaglige møder, hvor vi drøfter borgerforløb, deler faglig viden og udvikler vores praksis.
- Deltage i teammøde.
- Hjælpe kollegaer på de andre to plejehjem, hvis der opstår behov.
Dit team og din arbejdsplads
Du bliver en del af et tværfagligt team med social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, sygeplejersker og ergoterapeut – og samtidig en del af en kompetent terapeutgruppe med to fysioterapeuter og to ergoterapeuter, som arbejder på tværs af Distrikt Skanderborgs tre plejehjem. På Dagmargården arbejder vi ud fra et EDEN perspektiv. Vi arbejder aktivt med at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed – du kan læse mere om EDEN-tilgangen på www.edendanmark.dk. Hos os betyder det blandt andet, at vi prioriterer udelivet og gåture i hverdagen.
I Distrikt Skanderborg har vi fokus på udvikling og faglig sparring, og vi prioriterer samarbejde – både med borgerne, på tværs af faggrupper og i monofaglige fora.
Vi søger dig, der
- Er uddannet fysioterapeut og har lyst til at bringe din faglighed i spil i et tværfagligt miljø.
- Trives med at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, men også som en del af et team.
- Har positiv energi, nysgerrighed og lyst til at lære – og til at dele din viden med andre.
- Ser værdi i rehabiliterende arbejde og i at understøtte borgernes livskvalitet og selvstændighed.
Vi tilbyder
- Et grundigt introduktionsforløb med følgedage, oplæring i vores dokumentationssystem Cura, og introduktion til både kommunen og distriktet.
- Et miljø med høj faglighed, samarbejde og humor.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og du er selvtilrettelæggende i forhold til dine opgaver
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for selvtilrettelæggende fysioterapeuter.
Praktisk information
- Samtaler afholdes løbende og stillingsopslag bliver fjernet når rette kandidat er fundet.
- Tiltrædelse: 1. maj 2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Leder for terapeuterne på Dagmargården; Mette Sørensen 24 99 87 02.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhed, Omsorg og Handicap, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fc3152d0-1fe8-4fe4-bbb3-fb3032c490f7