Fysioterapeut til Aktivitet og Træning i Skanderborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Team Genoptræning i Skanderborg kommune søger kollega til at arbejde med genoptræning efter Sundhedslovens § 140.

Team Genoptræning er en del af Aktivitet og Træning og er den kommunale leverandør af genoptræning efter sundhedslovens §140.

Teamet består af 5 ergoterapeuter, 8 fysioterapeuter, en træningsassistent og er organiseret i Aktivitet og Træning med daglig leder.

Vi har base på Kildegården, men varetager genoptræning i hele kommunen.

Vi har faste genoptræningssteder på Tjørnehaven i Galten, Kildegården i Skanderborg, Fællesskabets Hus i Ry, Præstehaven i Hørning samt i et vist omfang i borgerens eget hjem.

Vores målgruppe er meget bred med hovedvægt af ældre. Du vil skulle varetage genoptræning af borgere med en bred vifte af problemstillinger, hvorfor

Vi vægter interesse, især på det geriatriske, neurologiske og ortopædkirurgiske område.

Skanderborg Kommune arbejder målrettet på at skabe et stærkt nært sundhedsvæsen med fokus på en tværfaglig indsats og sammenhængende forløb med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og mål.

Stillingen er på 25 timer og er ledig pr. 1. januar 2024

Dine timer vil blive fordelt på to lokalcentre (Du møder ind 2 dage i Hørning og 2 dage i Skanderborg) og du vil ansættes som selvtilrettelæggende.

Vi tilbyder

  • en aktiv, ansvarsbevidst, glad og engageret medarbejdergruppe
  • tværfagligt samarbejde, hvor fagligheden er vægtet højt
  • et godt arbejdsmiljø med mulighed for at sætte sit eget præg på dagligdagen, hvor vi værdsætter godt humør og god omgangstone
  • et spændende job i et område under stadig udvikling
  • fokus på borgerens og din trivsel

Vi lægger vægt på, at du
  • er uddannet fysioterapeut og er engageret i dit fag
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og er god til at planlægge
  • har fokus på kerneopgaven og er tværfagligt orienteret
  • har kørekort
  • kan foretage undersøgelse og vurdering af borgerens funktionsniveau med henblik på at afdække ressourcer og problemer på krops, aktivitets og deltagelsesniveau
  • kan udarbejde realistiske mål for den fysioterapeutiske genoptræning i samarbejde med borger og iværksætte målrettet træning
  • Gerne erfaring med genoptræning efter SUL §140, især på det geriatriske, neurologiske og ortopædkirurgiske område
  • er målrettet, initiativrig og reflekterer over egen praksis
  • er løsningsorienteret og konstruktiv
  • vil tage medansvar for den fælles opgaveløsning og for den faglige udvikling i teamet
  • har gode kommunikative og relationelle kompetencer, således du kan skabe god kontakt til borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du sende en mail til tine.lysebjerg.winkler@skanderborg.dk

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Den 12. november 2023. Samtaler afholdes den 15. november.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aktivitet og Træning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet