Genbrugsvejleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

renosyd søger genbrugsvejleder til Værdicentralen i Skanderborg

Har du ligesom os en stor genbrugsgejst? Er du klar på effektivt at få sorteret tonsvis af genbrug hver dag? Kan du holde overblikket i et organiseret kaos? Og befinder du dig godt i et arbejdsmiljø, hvor rummelighed, engagement og humor har en central plads?

Vores mål er at skabe en helt særlig genbrugsbutik, som er i udvikling og ikke hviler på laurbærrene. Vi arbejder på at få så mange effekter ud af affaldsstrømmen som muligt, være en økonomisk bæredygtig butik og skabe stor social værdi – samtidig med at vores kunder skal have en helt særlig inspirerende genbrugsoplevelse.

Vi er et team på 25 passionerede medarbejdere, bestående af kollegaer i ordinære ansættelser, fleksjob og ungarbejdere. Derudover har flere borgere i afklaringspraktik deres daglige gang hos Værdicentralen. Vi er en samlet afdeling fordelt mellem Værdicentralen Skanderborg og Værdicentralen Odder. Du vil primært blive tilknyttet Værdicentralen Skanderborg.

Hvad laver man så i en helt særlig genbrugsbutik?

Kerneopgaven hos Værdicentralen er at sikre, at så mange ton genbrug som muligt ikke havner som affald, men i stedet skaber værdi for miljø og mennesker. Vi sørger for, at det bedste kommer på hylderne, samtidig med vi holder fokus på et rummeligt arbejdsmiljø og har et glimt i øjet i mødet med vores kunder. Vi arbejder med hele tiden at være fremme i skoene, når det kommer til genbrug, og vi omsætter vores erfaringer innovativt.

Dine opgaver vil bestå af:

  • at sortere, vurdere og klargøre store mængder genbrug til salg
  • at udføre kundebetjening i verdensklasse samt formidle den gode fortælling om genbrug
  • at have ansvar for logistik af indsamlingsmateriel mellem Værdicentralen og genbrugspladserne
  • at have ansvar for logistikken af de fraktioner vi frafører Værdicentralen via vippecontainere, containere og kørselsafdeling
  • at have ansvar for løbende udvikling og optimering af sorteringsområdet og dets arbejdsgange
  • at tømme vippecontainere med truck
  • at bidrage til vores positive og rummelige arbejdsmiljø
  • at samarbejde med praktikanter, hvor fokus på den enkeltes behov og ressourcer er central
  • at kunne prioritere mellem dine opgaver og holde fokus på bolden i et organiseret kaos

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 t/uge, herunder indgår lørdagsvagter i et 4 ugers rul.

Hvem kunne du være?

  • Du trives med et udpræget praktisk og fysisk arbejde.
  • Du er velfungerende i et team, men kan også gå solo, hvor det kræves.
  • Dine evner til at kommunikere på tværs af afdelinger, kollegaer og praktikanter er helt i top.
  • Du ser muligheder og finder løsninger, hvor andre måske ser forhindringer.
  • Du ser værdi i genbrug og potentiale i alt fra møbler, malerier, elektroniske apparater til fin keramik.
  • Du har helt fat i, og vil bidrage til det, der gør Værdicentralen til noget særligt – både via de varer der udvælges til hylderne, tonen i butikken og på sociale medier, samt stemningen blandt kollegaer og med vores kunder.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Alsidige opgaver med plads til initiativ, og indflydelse på strukturen af din arbejdsdag.
  • God karma, da du som ansat i Værdicentralen er med til at øge mængden af genbrug, der så ikke havner i affaldsstrømmen.
  • Kollegaer, der ligesom dig, brænder for genbrugstanken, bæredygtighed, det gode kollegaskab og Værdicentralen som arbejdsplads.
  • Flextid, frugtordning og mulighed for motion i arbejdstiden samt sundhedsordning.

Send din ansøgning senest d. 15. april via renosyd.dk/job.

Første samtale afholdes 18. april og anden samtale afholdes 22. april.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte:

Thorkild Videbæk
thv@renosyd.dk
Tlf.: 86525211

Konceptet i Værdicentralen

Værdicentralen er en selvstændig afdeling hos affaldsselskabet renosyd, hvor vi aktivt arbejder med en 3-dobbelt bundlinje:

  • Miljø: 400 ton bliver solgt til genbrug i Værdicentralen hvert år.
  • Økonomi: Værdicentralen skal være økonomisk bæredygtig ud fra et hvile-i-sig-selv princip.
  • Mennesker: Der arbejdes med lønnet personale; både fleksjob og ordinære ansættelser. Derudover skabes der i Værdicentralen social værdi gennem meningsfulde praktikforløb.

Værdicentralen Skanderborg har eksisteret i 9 år og du kan finde os på Facebook, hvor du kan få indblik i, hvordan hverdagen og tonen er hos os.

renosyd indsamler og behandler affald for borgere og virksomheder i Skanderborg og Odder Kommuner. Vi arbejder for en grønnere fremtid med mindre affald og mere genbrug.

Læs mere på renosyd.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

renosyd, Norgesvej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019355

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet