BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Savner du din gamle studiegruppe fra pædagoguddannelsen, eller har du en tidligere kollega, du ville ønske du kunne få muligheden for at samarbejde med igen? Bjedstrup Børnehus skal udvide vores team og du har derfor muligheden for at søge hos os både individuelt og som gruppe.
Bjedstrup Skole og Børnehus er den skønneste landsbyordning, bestående af skole, SFO, Klub, børnehave, vuggestue og naturbørnehave. Børnehuset er en institution rig på traditioner, og samtidig en institution under løbende forandring. Indtil 2020 var Børnehuset en børnehave med ca. 40 børn og meget er sket på de sidste tre år. Børnetallet er steget og Børnehuset er nu rammen om en funktionsopdelt børnehave og vuggestue med 50 børn, samt en naturbørnehave med plads til 20 børn.
I takt med at vores børnehave er gået fra at være én enhed til nu at rumme tre afdelinger, er det vigtigt, at du er optaget af og har lyst til det udviklingsarbejde der følger med i at vokse sig større.
Børnehuset har brug for 3 nye pædagoger, som glædes og får energi af at være betydningsfulde voksne i børns dagligdag og være medansvarlige for, at udvikle kvaliteten i vores institution.
Pædagoger er børns lege- og læringsmiljøer og vi ønsker derfor, at vores pædagogiske personale er tryghedsskabende, relationsstærke, kan arbejde med forpligtende fællesskaber og har lyst til legende samspil med børn.
Vi søger bl.a. en sprogvejleder der skal arbejde med sprog i hele Børnehuset, hvor du skal vejlede og arbejde med sprogindsatser i samarbejde med kollegaer og ledelsen og vores tilknyttede logopæd. Det kan også være du er vores nye udelivspædagog?
OS
Vi er en landsbyordning med vokseværk, beliggende mellem Ry og Skanderborg og et stenkast fra motorvejen. Vi oplever stor tilflytning i lokalområdet, og masser af børnefamilier fra storbyerne deler vores begejstring for naturen og børnelivet i landsbyerne.
Vi er optaget af at udvikle vores lege- og læringsmiljøer, hvor vi for tiden har særligt fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og arbejde med visuel støtte og sprogstimulering. Derudover ligger det tværgående samarbejde os på sinde, hvor vi fortsat øver os, eftersom vi er blevet flere enheder.
Som ny pædagog i Børnehuset bliver du en del af en større personalegruppe på 15 ansatte.
Dette betyder at alle har medindflydelse og er en vigtig stemme. Du er tæt på beslutningsprocesserne og får du en idé, er der kort vej til handling.
Søger du/I som nyuddannet eller med begrænset erfaring, kan vi fortælle, at vi har erfarne pædagoger i huset, der i samarbejde med dig, vil kunne udfordre og bidrage til udvikling af din praksis.
Vi ønsker at ansætte et team der både er kvalificerede, kan samarbejde og har en fed energi sammen. Dét må unægtelig smitte af og give det bedste arbejdsmiljø for alle.
Har stillingsopslaget vakt din interesse, så giv os et ring, eller kom forbi og oplev vores sted, som vi med stolthed viser frem.
Ansøgningsfrist
13. december 2023, men da vi holder løbende samtaler, så tøv ikke for længe med at sende din/Jeres ansøgning afsted.
De bedste hilsner
Caroline Leth-Nissen – pædagogisk leder, telefon 87 94 20 04 / 24 95 41 52 og
Else Sørensen - institutionsleder, telefon 87 94 20 11 / 28 86 55 75
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bjedstrup Børnehus, Bjedstrupvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949703