Hylke Ridecenter søger ny medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Hylke Ridecenter søger ny medarbejder 

Drømmer du om at bruge din faglige viden omkring heste i ridefysioterapi og pædagogisk ridning? Så har du en enestående mulighed her! 

 

Vi søger en ansat til en fast stilling ved Hylke Ridecenter. Stillingen er som udgangspunkt mellem 20-30 timer ugentligt, med tiltrædelse snarest muligt eller senest d. 1. april 2024.

 

Din baggrund:

  • Du kan være uddannet hestemanager
  • Du kan være uddannet dyrepasser
  • Du kan være uddannet instruktør i ridefysioterapien
  • Anden relevant erfaring som kan sidestilles med ovenstående

 

Kvalifikationer: 

  • Du har gennemslagskraft og er faglig ambitiøs og ansvarsfuld
  • Du har kendskab til heste
  • Du er nærværende og empatisk
  • Er omstillingsparat og fleksibel
  • Du er en teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Interesse i at arbejde med mennesker med forskellige fysiske og kognitive udfordringer
  • Have interesse og/eller erfaring med undervisning af elevhold

Vi tilbyder: 

En grundig introduktion og sidemandsoplæring. Et arbejde med fokus på faglig udvikling og trivsel. Et stærkt kollegialt fællesskab med en stor gruppe af engagerede kollegaer.

Din arbejdsgang vil være fysisk beliggende to steder, både på Hylke Ridecenter og på “Søhesten” i Skanderborg midtby beliggende på Sortesøvej. Dette nødvendiggør, at du har egen bil til rådighed. Din arbejdstid vil primært være i dagtimerne mandag-fredag med fast weekendstald ca. hver 3. weekend eller efter aftale.

 

Om os: 

Hylke Ridecenter er en privatejet virksomhed som ligger i Hylke, en lille landsby 10 km fra Skanderborg. Vi er specialiseret indenfor børn, unge og voksne med forskellige sociale, kognitive og fysiske udfordringer. 

Personalegruppen består af flere forskellige faggrupper og erfaringsmæssige baggrunde, der kan støtte og behandle borgeren. 

Vi er optaget af fællesskaber og at alle oplever at føle sig inkluderet i et arbejdsfællesskab, hvor rammen er præget af struktur og genkendelighed. Vi er en medarbejdergruppe sammensat af mennesker med stor forståelse for, samt hensyntagen til individuelle behov og forudsætninger. 

 

Tilbuddene på Hylke Ridecenter omfatter:

 

Ridefysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi, som er målrettet borgere med medfødte eller genetiske sygdomme, erhvervede neurologiske sygdomme og fysiske handicaps. Ridefysioterapien på Hylke Ridecenter er sammen med vores to fysioterapeuter blevet akkrediteret i foråret 2021, og har dermed opnået certificering inden for området, hvilket betyder, at vi lever op til kvalitetsstandarderne inden for den Danske Kvalitetsmodel.

 

Elevskole:

Rideundervisning med hold alle hverdage, fritidstilbud til børn, unge og voksne.

Undervisningen tilrettelægges ud fra tanken om, at rytterne skal blive ved med at have lyst til at lære mere og dygtiggøre sig. En stor del af undervisningen for de yngre ryttere foregår gennem leg og forskellige aktiviteter. Undervisningen er generelt alsidig og veksler mellem baneridning, turridning og spring.

 

Pædagogisk ridning, “Søhesten”

Ridetilbud for beboere på Landsbyen Sølund. “Søhesten” er en satellit til Hylke Ridecenter, hvor vi i tæt samarbejde med Sølund tilrettelægger meningsfuld pædagogisk ridning for folk med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau. 

“Søhesten” er beliggende midt i “Landsbyen Sølund” i naturskønne omgivelser.

 

Andre områder du vil få berøring med, men ikke vil have primært ansvar for: 

STU-uddannelse:

Tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger, ressourcer og ønsker. Eleverne får mulighed for at indgå i et autentisk arbejds- og læringsmiljø, med fokus på læring og udvikling. Målgruppen er borgere med autismespektrumforstyrrelser, ADHD, sociale og kognitive funktionsnedsættelser, erhvervet hjerneskade eller psykiske lidelser. Rammen på Hylke ridecenter er præget af struktur og genkendelighed, og der arbejdes målrettet med at opbygge fællesskaber gennem arbejdsopgaver, undervisning og med hestene som det ‘fælles tredje’.

 

Særligt tilrettelagt ridning: Et ridetilbud ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Målgruppen er børn, unge og voksne med forskellige socio-emotionelle og psykiske udviklingsforstyrrelser, som bevirker, at de ikke kan eller er klar til at deltage på de almene ridehold i vores elevskole.

 

Tilbud for unge og voksne med sociale udfordringer og kognitive funktionsnedsættelser. Med målgrupper inden for autismespektret, ADHD, angst, medfødt/erhvervet hjerneskade, depression mm. 

Vores formål er at give den enkelte borger et meningsfuldt indhold og en tilpasset hverdag at stå op til. At vedligeholde samt udvikle de arbejdsmæssige færdigheder borgeren besidder i et beskyttet miljø, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, kundskaber samt udvikle sociale kompetencer. Tilbuddet er tilrettelagt i trygge rammer og foregår i mindre grupper, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og interesser. I fællesskab ønsker vi at udvikle borgeren i en positiv og selvstændig retning samt arbejde hen imod, at borgeren opnår færdigheder og kompetencer til så selvstændigt og meningsfuldt arbejdsliv som muligt.

Vil du vide mere?

Se vores hjemmeside hylke-ridecenter.dk eller kontakt daglig leder Lærke Rikskov på telefon 23 95 32 54. 

mail@hylkeridecenter.dk

 

Ansøgningsfrist: 01. april 2024 kl 10.00

Vi modtager løbende ansøgninger, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, GLS-a jordbrug. Der er mulighed for at stillingen på sigt kan blive fuld tid. 

 

For at komme i betragtning til stillingen, skal du sende din ansøgning, CV og evt referencenummer til mail@hylkeridecenter.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hylke Ridecenter v/ Lærke Rikskov, Hylkevej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002617

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet