En 41-årig mand bliver onsdag kl. 9.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi sigter manden for fem indbrud i private hjem, herunder et i Skanderborg. De øvrige indbrud fandt sted i Randers, Viby J og Hundslund.
Indbruddene, der blev begået både sidste år og i år, havde primært designermøbler som udbytte. Det seneste indbrud fandt sted i august 2026. Anholdelsen af den 41-årige skete på baggrund af et dna-match, overvågningsbilleder og andre efterforskningsskridt.
Manden fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Kilde: Østjyllands Politi