BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi oplever en fortsat vækst og søger derfor en trainee til vores indkøbsafdeling. Vi tilbyder et internt toårigt forløb med en alsidig opgavefordeling og rig mulighed for udvikling i sparring med kompetente og erfarne kollegaer.
Virksomheden
DKI Group består af en gruppe selskaber med aktiviteter inden for en bred vifte af forretningsområder.
Hovedparten af selskaberne forsyner den nordeuropæiske detailhandel med dagligvarer i private label og egne mærker. Det gennemgående for selskaberne er, at de tilbyder fleksible og kundetilpassede løsninger.
Denne stilling er oprettet i DK international interior AS, der er en ordreproducerende virksomhed specialiseret i unikke design- og produktløsninger tilpasset den enkelte kunde. Løgum Kloster Lys A/S, der er et selskab i DKI Group, forestår vores egenproduktion af levende lys. Vores produkter inden for personlig pleje produceres på vores fabrik i Støvring, og derudover har vi et mangeårigt og nært samarbejde med danske og udenlandske producenter omkring koncept- og produktudvikling. Hovedparten af vores produkter produceres i private label.
Stillingen
Med reference til virksomhedens Buying Manager, vil du som trainee i vores indkøbsteam komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for indkøb.
Dine primære opgaver:
- Håndtering af dagligt ordre flow
- Indtastning af data i vores systemer, herunder ordrer
- Vareoprettelser
- Dialog med leverandører i ind- og udland
- Varekontrol – tjek og test af vareprøver
- Tjek af QC rapporter
- Forsendelse af kurerpakker
- Opmærkning af prøver til showroom
- Håndtering af dokumenter
Din profil
- Du brænder for indkøb
- Du er en energisk, ambitiøs og positiv
- Du trives med en uforudsigelig hverdag
- Du er struktureret og grundig
- Du taler og skriver dansk og engelsk
- Du er initiativrig og opsøgende
Vi tilbyder
Spændende udfordringer i et kreativt og innovationspræget miljø, i en virksomhed med højt til loftet.
Vi har en lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring. Derudover har vi en dejlig frokostordning og en fasttilknyttet massør på arbejdspladsen. Vores hovedkontor ligger i Stilling ved Skanderborg, som også vil være dit primære arbejdssted.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til DKI, er du meget velkommen til at kontakte Buying Manager,
Marianne Elkjær Landrok, på tlf. +45 44 14 05 07/ E-mail: mel@dk-international.dk
Send din motiverede ansøgning samt dit CV og evt. andet relevant materiale hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via HR-ON Recruit systemet.
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DKI Group, Niels Bohrs Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938778