Jobkonsulent i fleksjobteamet hos Skanderborg Kommune: fokus på virksomhedsrettet indsats og borgerinvolvering

dato

I Jobcenter Skanderborg er vi kendt for en stærk virksomhedsrettet indsats, der hjælper ledige i job – hurtigst muligt. Vi er en af de danske kommuner med den laveste ledighed, og nu har du muligheden for at være med.

Lige nu søger vi tre jobkonsulenter til Fleksjobteamet, der henholdsvis skal arbejde med ledige fleksjobvisiterede og opfølgning på fleksjobvisiterede, der er ansat i fleksjob. Det en fordel, hvis du har erfaring med begge opgaver.
Vi har reorganiseret vores indsats for fleksjobvisiterede i Skanderborg Kommune, så alle jobkonsulenter i vores Fleksjobteam varetager både myndighedsopgaver og det virksomhedsvendte arbejde.

Du kommer ind i et team under forandring, og det forventes, at du er indstillet på at løse opgaver indenfor følgende

  • For de ledige
    • Etablering af fleksjob og virksomhedspraktik ved en arbejdsgiver
    • Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at afsøge jobåbninger (matche ledige med aktuelle jobåbninger)
    • Opfølgning på virksomhedspraktik mhp. på ansættelse i fleksjob
    • Jobsamtaler
    • Vejledning i vores digitale tilbud i Candeno
    • Vejledning i CV, joblog samt generel vejledning med udgangspunkt i LAB-loven
    • Revurdering af fleksjob efter 12 måneders ledighed
    • Afklaring af arbejdsevne med henblik på at forelægge sagen i rehabiliteringsteamet
    • Arbejde med servicelovens §82 & §85 - herunder VUM og opfølgning.
  • For de ansatte
    • Fastholdelse af borgere i fleksjob – herunder møder med borgere og arbejdsgivere om fastholdelse på arbejdspladsen, råd og vejledning og ændringer i fleksjob
    • Jobsøgning for opsagte i fleksjob
    • 2½ og 4½-års samtaler med fleksjobvisiterede borgere i ansættelse samt fastholdelsessamtaler
    • Arbejde med servicelovens §82
    • Opmærksomhed på jobåbninger i kontakten med virksomheder

Fleksjobteamet er en del af afdelingen Arbejdsmarkedsservice, hvor vi arbejder med flere forskellige målgrupper og opgaver. Arbejdsmarkedsservice består af tre teams; et fleksjobteam, et dagpenge – og kontanthjælpsteam og et Integrationsteam.

I Arbejdsmarkedsservice er vi 33 engagerede og ambitiøse kolleger, og vi arbejder ud fra et arbejdsmarkeds rettet fokus i kontakten med alle vores målgrupper. Med baggrund i vores, faglighed, viden om det aktuelle arbejdsmarked skaber vi resultater gennem borgerinddragelse, og jobrettede indsatser, og vi arbejder med, at alle vores borgere skal tage ansvar for eget liv, arbejdsliv, og blive selvforsørgede. I Arbejdsmarkedsservice har vi et bæredygtigt arbejdsmiljø, og vi løser vores kerneopgave med afsæt i dette. Vi opnår resultater, imens det er interessant, udfordrende og sjovt at gå på arbejde. Den grundlæggende værdi for beskæftigelses – og socialindsatsen er, at alle kan bidrage i et fællesskab, og at deltagelse i arbejdsfællesskaber giver den enkelte medansvar, mening og mulighed for at klare sig selv, hvilket bidrager til det gode liv.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant baggrund.
  • Har gerne indgående kendskab til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – særligt om fleksjobområdet - og bostøttebestemmelser i serviceloven.
  • Har erfaring med kontakt til og samarbejde med virksomheder.
  • Har kendskab til det lokale arbejdsmarked og forskellige former for opkvalificering.
  • Kan vejlede og motivere ledige i vejen mod beskæftigelse.
  • Er administrativ stærk og overholder deadlines, samt forstår at foretage registreringer.
  • Er god til at formulere dig i et letforståeligt sprog – både på skrift og i tale.
  • Er tillidsskabende og har gode samarbejdsevner og kan skabe professionelle relationer til mange forskellige borgere, der har varierende baggrunde både personligt og fagligt.
  • Har flair for IT og dokumentation – og gerne erfaring med Fasit, SBSYS, Joblog, selvbooking, Vitas og Jobnet.dk.
  • Trives med at arbejde indenfor et område med, høj grad af, politisk bevågenhed.
  • Har kørekort til personbil

Vi tilbyder
  • Du vil få spændende og udfordrende arbejdsopgaver, og du bliver en del af en personalegruppe, der støtter hinanden, og har en uhøjtidelig omgangsform med plads til et godt grin i hverdagen.
  • Du bliver en del af Arbejdsmarked og Social på Skanderborg Fælled, hvor vi arbejder for at alle borgere i Skanderborg Kommune skal kunne udfolde sit fulde potentiale via en helhedsorienteret og effektiv beskæftigelses – og socialindsats.
  • Du bliver en del af Arbejdsmarkedsservice, hvor vi sidder i et åbent kontorlandskab med fleksible pladser, hvorfor du skal indstille dig på at arbejde i en dialog - og samarbejdsorienteret kultur med videndeling og samarbejde på tværs.
  • Du bliver en del af en organisation, hvor vi lægger vægt på, at opgaverne løses på tværs af de forskellige kompetencer i jobcenteret og kommunen.
  • Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer dine kolleger og samarbejdspartnere at kende.
  • Der er mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsdage.
  • Du kan booke og bruge kommunens biler til møder på virksomheder eller hos samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål
til jobbet kan der rettes henvendelse til leder af Arbejdsmarkedsservice Christian Nicolaisen på telefon 20 15 63 49. Skriv gerne en mail med spørgsmål eller forespørgsel på telefonisk aftale på mail: christian.nicolaisen@skanderborg.dk eller til faglig koordinator Leyla Selaiman på telefon 21 60 08 15 eller mail leyla.selaiman@skanderborg.dk.

Arbejdstid og arbejdssted
Der er tale om tre faste stillinger med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, efter gældende overenskomst med DS eller HK.
Hvis der er ønske om ansættelse på færre timer, kan dette aftales.

Tiltrædelse er 1. maj 2025.

Arbejdsstedet er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Ansøgningsfrist og samtale
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver. Send din ansøgning og CV via knappen ”søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er 17. marts 2025, og vi forventer at indkalde til samtaler den 24. marts 2025.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Arbejdsmarkedsservice, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2704bd76-7af5-4cc4-a4a8-671e8fc5e396

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet