Johan Hansen: Ol-drømmen blomstrede i Skanderborg

OL Tokyo 2020
Profilbillede
dato

Færøske Johan Hansen valgte som 19-årig i 2013 at skifte håndboldnationalitet til dansk, da han spillede for Skanderborg Håndbold. Det medførte en karantæne på to år, før han måtte trække i den røde landsholdstrøje.

Johan á Plógv Hansen er født og opvokset på Færøerne, og grundet det store håndboldtalent førte det hurtigt til en plads på håndboldlandsholdet for sit moderland.

Desværre for fløjspilleren indså han dog hurtigt, at han måtte søge andre steder hen for at konkurrere på et højere niveau. Derfor flyttede han som 16-årig til Skanderborg for at spille på SHEA – Skanderborg Håndbold Elite Akademi. Hvor han som 19-årig i 2013 besluttede at skifte håndboldnationalitet til dansk.

Der var dog et problem, han havde allerede spillet for det færøske landshold, derfor udmundede landsholdskiftet i en landsholdskarantæne på to år, før han endelig fik lov til at spille sin første landskamp i 2015.

Til daglig tørner fløjspilleren ud for det tyske midterhold TSV Hannover-Burgdorf, der spiller i den største tyske liga.

Danmark spiller første kamp d 24. juli mod Japan i Gruppe B kl. 14:30 dansk tid.

Vil du læse mere om Johans historie, kan du læse et større DHF-portræt af ham her



Kilde: Redaktionen