Karina Kirk har lige politianmeldt Mølleskolen for brud på retningslinjerne omkring COVID-19. Karina Kirk er spidskandidaten for Nye Borgerlige i Skanderborg Kommune.
Karina Kirk, som er spidskandidat for Nye Borgerlige til det kommende kommunalvalg i Skanderborg, har lige politianmeldt Mølleskolen, da hun ikke føler, at de har fulgt retningslinjerne i forbindelse med COVID-19.
“Jeg har nu desværre følt mig nødsaget til at politianmelde Mølleskolen for brud på deres håndteringen af retningslinjerne omkring COVID-19, samt omgangen med folkeskolens børn i deres regi i den forbindelse.” fortæller Karina Kirk til Ugebladet Skanderborg.
Det er ikke tit, at man ser en skole blive politianmeldt, men det har Karina Kirk altså valgt at gøre i denne situation. En af grundene var, at et opslag på skolens portal Aula skulle have tvunget elever til at blive testet.
Her påpeger hun, at det er ulovligt at nægte børn undervisning på en skole af den grund, at de ikke har taget en corona-test.
Viceskolelederen har dog forklaret, at det ikke var ment sådan. I uge 31 har man opfordret til at tage en corona test. I ugerne 33- 4 har man sagt, at de skulle tage en test. Dog har de hurtigt ændret det tilbage til "at opfordre", da man opdagede fejlen.