Drømmer du om et job som klasselærer i 1.klasse?
Er du Steinerlærer eller brænder du for at blive det?
Så har vi måske et job til dig.
Hvis du er en dygtig underviser, og hvis du elsker eventyr, sanglege og kunstneriske aktiviteter, så skriv eller ring til os, så vi kan se om arbejdet er noget for dig.
Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg søger en engageret klasselærer med flair for samarbejde til 1.klasse fra 1.august 2026.
Lidt om os:
Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg er en friskole for 0. -12. klasse, som lægger vægt på både boglige, kunstneriske, håndværksmæssige og sociale færdigheder. Skolen ligger i den nordlige del af Skanderborg i naturskønne omgivelser tæt på marker, sø og skov. Den har et stigende elevtal og pt. går der næsten 200 elever på skolen.
Læreren planlægger og forbereder sin undervisning ud fra Steinerskolens læreplan og Rudolf Steiners pædagogiske læringsprincipper.
I de mindste klasser bruger vi ikke computere i undervisningen.
Vi holder af vores traditioner såsom morgensang, månedsfester, lejrskoler og koncerter.
Vi arbejder sammen om elevernes trivsel og faglighed, og har et tæt og anerkendende fællesskab med engagerede og dygtige medarbejdere og medlevende forældre.
Vi tilbyder et ansvarsfuldt og afvekslende job, hvor du møder glade børn, forældre og kolleger.
Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgning:
Ansøgning mærket ”Klasselærer til 1.klasse” sendes til:
Rudolf Steiner-skolen, Grønnedalsvej 16c, 8660 Skanderborg
Mail: kontakt@steiner8660.dk
Ansøgningsfrist: 3.juni 2026. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål, så ring til skoleleder Ralph Hasberg på 5059 8434.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Rudolf Steiner-skolen i Skanderborg, Grønnedalsvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/31a1296f-4675-4f83-a2d8-70b526bcfd2f