Køb julegaven lokalt i Skanderborg

Profilbillede
dato

Det er blevet julegavetid og de lokale butikker har brug for dig som aldrig før. Det er nu, at du kan vise din støtte ved at handle lokalt, når du skal købe årets julegaver.

Måske ved du ikke engang, at der er rig mulighed for at shoppe i Skanderborg? I så fald, så kan du her få en oversigt over, hvilke butikker, du skal finde dine julegaver hos i år. 

Tøj til hende

Tøj kan være en smule vanskeligt at give i gave, men hvis der måske er tale om noget specifikt som et tørklæde, et par støvler eller en taske, så kan du gøre et godt køb i én af Skanderborgs mange tøjbutikker. Hvis du er på Adelgade i Skanderborg, så kan du næsten ikke undgå en tøjbutik, der er mange at gå ind i. 

Det kan for eksempel være ONLY eller QNTS, som ligger i Bloms. I ONLY finder du lidt billigere tøj, som mange unge piger går i, mens du i QNTS kan finde alle de dyre og moderigtige mærker. Hvis du gerne vil gå endnu et skridt op ad pengestigen, så kan du gå i Bruun Bruun, hvor de har lækre varer af høj kvalitet. Skal det være undertøj, så kan du smutte forbi Triumph. 

Lidt lækkert til ganen

Det er altid lækkert at få en gave, som kan spises eller drikkes. Det kan du sørge for ved at tage et smut forbi Chokolade-Fabrikken eller Vinoble. Her kan du få lækre specialiteter pakket flot ind. Du kan også købe et gavekort til én af Skanderborgs mange lækre restauranter og cafeer, det vil helt bestemt falde i god jord.

Til den kreative

Til den kreative, som ønsker sig sytråd, blyanter og akvarelpapir, skal du måske lede andre steder. Du kan tage et smut forbi Stof og Sy eller besøge Bog & Idé, hvor du helt sikkert vil finde noget, som kreative sjæle vil sætte stor pris på. 

Til hjemmet

En gave til hjemmet er altid dejlig - og ofte noget, som står på mange menneskers ønskelister. Glæd én du holder af med en flot plakat fra Plakatwerket eller hop i Kop & Kande og find de nyeste kopper fra Royal Copenhagen. Måske leder du efter noget specifikt? Så kan du prøve at høre dig ad i Nøjsom, hvor du finder de lækreste ting til hjemmet.

Til den aktive

Til den aktive skal der fart på. Folk, som træner elsker ofte træningstøj, og de lever næsten i det. Derfor kan du nemt købe et par gode og lækre tights i Sport24, som aldrig vil blive taget af igen, når de først er prøvet på. Eller hop i H&M, hvor du kan finde moderigtig sportstøj til både store og små. I Sportmaster kan du finde et par løbesko til dit løbeglade familiemedlem.

Kilde: Redaktionen