Kom og se vilde stunts i Skanderborg Kulturhus

Profilbillede
dato

Få en oplevelse udover det sædvanlige til forestillingen “WALK-MAN” af Don Gnu - her er der dans og visuelt teater på tapetet. 

DON GNU gruppen kommer forbi Skanderborg Kulturhus og viser halsbrækkende stunts pakket ind i poesi og sort/hvid humor. Her sættes der fokus på hverdagens kedsommelige rutiner, og der stilles spørgsmål ved vores måde at være sammen på som mennesker. 

Forestillingen vil have en masse råstyrke og attitude, når de fire mænd fra DON GNU går på scenen og viser en helt almindelig gåtur gennem byen. Et oprør ændrer dog det hele, og jorden forsvinder under de fire mænd, som mister deres normer, rutiner og fælles interesser. 

WALK-MAN kaster nyt lys på hverdagens kedsommelige rutiner og længslen efter frihed og en legende tilgang til verden. Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen.

Forestillingen koster 90 kr., hvis du er under 25 år, ellers er prisen på 150 kr. Billetter kan købes online her. Arrangementet henvender sig til voksne og ældre børn. Det hele finder sted torsdag den 7. april.

Kilde: Redaktionen