Kom til bogbyttedag i Kulturhuset

Profilbillede
dato

Hvis du er vild med at læse fysiske bøger, så skal du gøre dig klar til weekendens arrangement i Kulturhuset Skanderborg. Her stiller bibliotekets venner nemlig bogvognene frem - og det gør de faktisk hver måned, når vi rammer den første lørdag i måneden. Så kan du forberede dig på at finde lidt godt til familiens læseheste i de næste par uger.

Bogbyttedagen handler om at genbruge og lave gode byttehandler med andre. Du kan bytte dig frem til nye bøger og aflevere de bøger, som du ikke længere får læst i.

Det er ikke et krav, at du selv har medbragt bøger til dagen. Du kan sagtens komme for blot at tage en ny bog med hjem. Samtidig kan du også bare møde op og aflevere dine brugte bøger uden at tage nogen med hjem.

Det er selvfølgelig et krav, at de bøger, som du medbringer, er i fornuftig stand og kan læses af andre. 

Arrangementet strækker sig over to timer fra 10:00-12:00 lørdag den 6. november i foyeren ved Skanderborg Kulturhus.

Kilde: Redaktionen