Julen nærmer sig med hastige skridt. Der er julemusik i radioen, den første sne er faldet i Skanderborg, og du har måske købt din første julegave? Men er du klar over, hvad du skal lave i næste weekend, når vi allerede har anden søndag i advent? Det behøver du ikke længere at tænke over.
Der er nemlig en masse skønne, spændende og hyggelige julemarkeder rundt omkring i landet, hvor du i december måned kan blive fyldt med julestemning og måske købe en julekugle eller to til træet. I Skanderborg skal du gøre dig klar allerede i denne weekend, hvis du er klar på at mærke den ultimative julestemning.
Julemarked ved Vestermølle
Dørene til julemarkedet ved Vestermølle åbner lørdag den 4. december og igen søndag den 5. december. Begge dage kan du gå amok på markedet allerede fra klokken 10. På markedet vil du kunne finde noget for både børn og voksne. Der er fri entré for alle aldersgrupper og deltagende på markedet.
Til Vestermølles julemarked kan du gå indenfor i varmen og undersøge spændende ting og lækkerier fra lokale virksomheder og ildsjæle. Der er sat mange forskellige stande op, så der vil være noget for enhver smag.