Kom til morgensang i Kulturhuset

Profilbillede
dato

Hvis du har svært ved at komme ud ad døren om morgenen, så skal du læse med her. Der er nemlig en god grund til at stille vækkeuret på torsdag den 25. november klokken 8:00. Her kan du nemlig vågne op og blive klar til dagen med skøn fællessang og klaverspil. 

Det er sundt for både krop, hjerne og hjerte, når man synger - og især, hvis man gør det i fællesskab med andre. Du behøver ikke at have den skønneste sangstemme så længe, at du bare er klar på at stemme i og nyde morgensangen. 

Det hele foregår i Nedre Foyer i Kulturhuset Skanderborg, og du skal bare komme præcis som du er. Det kræver kun, at du har taget din sangstemme og et smil med, så er du klar til at deltage. 

Du kan få en syngende start på dagen med bibliotekschef og jazzpianist Jens-Ole Winther. Han spiller for til sange, som alle gerne skulle kende og kan synge med på. Sangene er udvalgt og tilpasset årstider, højtider og andre passende sammenhænge.

Arrangementet er for alle og kræver ikke tilmelding, du skal bare møde op. Det vil tage ca. 30 minutter, og så kan du eventuelt blive til en kop kaffe og en god snak efterfølgende, hvis du lige skal igang med dagen.

Kilde: Redaktionen