BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gør en forskel i den grønne omstilling som ”Konsulent inden for controlling og ledelsessupport”
Brænder du for at lave CO2-regnskab, optimere økonomistyring, være projektleder og pennefører på Affaldsplan, årsrapport, ESG-rapport og lign? Så er du måske Renosyds nye ”Konsulent for Controlling og ledelsessupport”.
Om stillingen
Sammen med resten af affaldsbranchen befinder Renosyd sig lige nu i en spændende tid, hvor bedre og mere affaldssortering skal implementeres i husholdninger og virksomheder. Det stiller andre krav til Renosyds organisering og interne processer omkring økonomistyring. Du understøtter det strategiske niveau, som projektleder for årsrapport, Affaldsplan, CO2-regnskab og ESG-rapport. Du bliver drivkraften og det centrale omdrejningspunkt for dette arbejde.
Du bliver en central del af vores afdeling for Forretningssupport, som sikrer sammenhængskraft i Renosyd indenfor Økonomi, HR, GDPR og Intern Service.
Dine arbejdsopgaver er
- Bæredygtighed
- Udvikle og etablere processer for udarbejdelse af CO2-regnskab og ESG-rapportering
- Udarbejdelse af CO2-regnskab og ESG-rapportering
- Økonomistyring og brug af forretningsdata
- at sikre nutidige processer og værktøjer for budgetopfølgning, forecast og regnskab
- projektledelse af budget- og forecast i en bottom-up proces
- projektledelse af årsrapportproces
- Udbrede brugen af PowerBI i forretningsenheder
- Strategi og politik
- Projektledelse af udarbejdelse og implementering af Affaldsplan
- Rapportering til styregrupper og politiske ejere
- Mødeplanlægger for styregrupper
Dine kvalifikationer
- Du har en akademisk baggrund (Cand. Oecon, Cand. Polit, cand. Merc. eller lign.). Dit engagement, din nysgerrighed og din tilgang til opgaverne er det vigtigste. Derfor hører vi gerne fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring fra en lignende stilling.
- Du vil indgå i et dedikeret og dygtigt team af kollegaer og få et tæt samspil med ledelsen i organisationen.
- Du ser dig selv som generalist og trives med en dynamisk hverdag, hvor opgaverne er forskellige, men bliver løst med samme høje engagement og kvalitet uanset størrelse.
- Som person er du grundig, du trives med at blive udfordret, og du prioriterer handling og resultater.
- Du har erfaring med økonomistyring kombineret med en naturlig forståelse og interesse for IT-systemer og sammenhænge mellem disse.
- Du trives med at skrive og formidle resultater til bestyrelsen
- Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og opbygger stærke relationer til dine kollegaer. Du er selvstarter på nye opgaver og evner selvstændigt at bringe komplekse opgaver i mål.
Hvad tilbyder vi dig?
- En stor rolle i en mindre organisation med en uformel omgangstone, hvor der er kort afstand fra de strategiske beslutninger til handling.
- En unik mulighed for at sætte dit eget præg på økonomistyring, klima- og bæredygtighedsrapportering og effektiv ledelsesinformation i en organisation i rivende udvikling.
- Mulighed for at dykke ned i og dygtiggøre dig inden for klima og ESG arbejde i et arbejdsmiljø, hvor du har adgang til alle dele af organisationen.
- Mulighed for at gøre en stor forskel for både borgere og virksomheder i lokalområdet ved at være med til at udvikle brug af data til værdifuld information for vores kunder.
- Et arbejde hvor du bliver en del af et spændende fagområde som operer i krydsfeltet mellem lokal politik, borgere, virksomheder og frivillige ildsjæle i de to kommuner.
- Fleksibelt arbejdsliv med fokus på work-life balance, sundhed, faglig udvikling, mulighed for hjemmearbejde samt frokostordning.
Praktisk
- Dit arbejdssted vil være hos Renosyd på Norgesvej 13, 8660 Skanderborg.
- Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen inkl. frokostpause.
- Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
- Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Helle Stage Hansen på hsh@renosyd.dk eller 92 15 17 23.
Ansøgning
Send din ansøgning via www.renosyd.dk/job. Vi læser løbende ansøgninger og ansætter, når den rigtige kandidat dukker op.
Om Renosyd
Renosyd I/S er et affaldsselskab med Skanderborg Kommune og Odder Kommune som ejere. I Skanderborg ligger Renosyds administrationsbygning. Herfra ledes og administreres Renosyds virke, der omfatter mange matrikler, bl.a. Værdipark Skanderborg, Værdipark Ry, yderligere 3 genbrugspladser, to værdicentraler (genbrugsbutikker) og et affaldscenter. Det er også på Norgesvej, at afdelingen Forretningssupport holder til. Afdelingen består af en række dedikerede medarbejdere inden for HR, Økonomi og Indkøb.
Den grønne omstilling i Skanderborg og Odder er i fuld gang. Renosyd skal derfor have skabt en fremtidsvenlig udvikling. En udvikling, som har sit udspring i den globale klima- og ressourcekrise, men som skal løses lokalt. En meget vigtig del af omstillingen er overgangen fra lineær til cirkulær økonomi. En opgave, som kræver forandringer i vores hverdag, og som vi alle skal bidrage til. Vi skal minimere vores mængder af affald, genbruge så meget som muligt og sikre, at det, som ikke kan genbruges, sendes i cirkulation til genanvendelse. Eller sagt kort – vi skal sammen gøre affald til værdi.
Samtaler forventes afholdt 2. eller 3. november samt 24. november med ansættelse 1. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Renosyd, Norgesvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923969