Vil du være med til at styrke kvaliteten og udviklingen på plejehjemmene og i tværfaglige teams til borgere i eget hjem og med fokus på værdierne i Ældreloven?
Så er du måske den konsulent, vi søger til Skanderborg Kommune.
Din rolle og opgaver
Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi skal omsætte Ældrelovens værdier til praksis. Det betyder, at vi arbejder med Eden-tilgangen, personcentreret omsorg, demensindsatser, rehabilitering og helhedspleje – alt sammen i en tværfaglig kontekst.
Som konsulent bliver din opgave at:
- Understøtte ledere og medarbejdere på plejehjemmene i implementering af Ældrelovens værdier og styrke medledelse i medarbejdergrupper.
- Drive udvikling, implementering og fastholdelse af nye arbejdsformer inden for Eden, rehabilitering, helhedspleje og tværfagligt samarbejde – med fokus på at bringe borgeres og medarbejderes styrker og kompetencer i spil.
- Facilitere processer, der styrker tværfaglighed mellem sygeplejersker, terapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere – med fokus på helhedspleje og sammenhæng på tværs af fagligheder.
- Arbejde med kultur- og kvalitetsudvikling hvor borgere og familier inddrages i at se egne ressourcer og drømme for det gode liv, når de har brug for kommunens hjælp.
- Arbejde direkte med teamet og medarbejderne i tæt samspil med lederne, herunder understøtte ledelsen i kultur- og kvalitetsarbejdet og teamudvikling.
- Indarbejde fokus på demensområdet i relevante indsatser.
- Arbejde med aktionslæring og kompetenceudvikling, der styrker sundhedsfaglighed og tværfaglig ledelse.
- Bidrage til opgaver i regi af sundhedsreformen, særligt i forhold til sygeplejen som en del af helhedsplejen – fra forebyggelse til kompleks sygepleje, med forventede nationale vejledninger og lovændringer i 2026.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse på minimum bachelorniveau.
- Har solid erfaring fra det kommunale ældre- og sundhedsområde – gerne med rehabilitering og tværfaglige indsatser.
- Har forståelse for ledelsesfeltet og kan understøtte medledelse og organisatorisk udvikling.
- Er praksisnær og trives med at være meget ude på plejehjemmene, hvor du arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere.
- Har stærke proceskompetencer og kan facilitere involverende og anerkendende udviklingsprocesser, så potentialet i teamet og organisationen frigøres gennem selvorganisering, samarbejde og meningsskabelse.
- Kan kommunikere klart og skabe relationer på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
- Har viden om og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi tilbyder
- En spændende stilling med stor mulighed for at præge udviklingen på plejehjemsområdet og i udeområdet.
- Et stærkt fagligt miljø med andre konsulenter, hvor vi arbejder sammen om at skabe kvalitet og udvikling – og du bliver også en del af en mindre udviklings- og implementeringsgruppe, hvor vi sammen udvikler nye tilgange og metoder.
- En hverdag, hvor du er tæt på praksis og med stor variation i opgaverne.
Hvem er vi
Vi er en arbejdsplads, hvor det har høj prioritet, at vi både gør det godt og har det godt.
Den særlige Skanderborg-kultur er åben og tillidsbaseret, beslutningsvejene er korte, og ”Skanderborg-modellen” med udpræget lokal beslutningskompetence er udtryk for, at vi ser en værdi i at træffe beslutninger tæt på borgerne. Det er styrende for det gode samarbejde i Skanderborg Kommune, at vi viser hinanden tillid, skaber relationer, deler ressourcer og tænker nyt.
Hos os er det menneskelige møde i centrum, hvad enten det er mellem kolleger eller mellem en medarbejder og en borger. Ud fra denne tankegang er vores opgave at hjælpe den enkelte borger og fællesskabet med at finde egne ressourcer til at være aktiv og tage ansvar.
Som udviklingskonsulent vil du indgå i en konsulentafdeling på 20 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde. Vi er forankret i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap og løser en bred vifte af opgaver i et spændende og alsidigt samarbejde på tværs af Fagsekretariatet og i hele Skanderborg Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. marts 2026.
Du får din primære arbejdsplads i vores administrationscenter på Skanderborg Fælled, men du skal påregne en del aktiviteter uden for huset, rundt i kommunen.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 14. januar 2026.
Ansættelsessamtaler finder sted den 21. januar og evt. 2. runde 26. januar 2026.
Vil du vide mere?
Spørgsmål rettes til:
- Afdelingsleder Lisbet Birkelund Schjødt på telefon 40 22 64 41
- Udviklingskonsulent for faste teams og rehabilitering Hanne Marie Nejsum på telefon 20 58 73 52
- Chefkonsulent Ditte Garval på telefon 40 30 01 32
Om Skanderborg Kommune
Vi opfordrer til, at du orienterer dig om Skanderborg Kommune på kommunens hjemmeside.
I Skanderborg Kommune har vi en vision: Mennesker møder Mennesker.
Her ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt – ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Konsulentgruppen SOH, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/be8c5d61-a678-402f-98dc-d0c8fc166118