BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nysgerrig på at lære nyt og ønsker du en kontoruddannelse inden for offentlig administration med fokus på projektsupport? Vil du være en del af et ambitiøst team og deltage i vores elevnetværk, hvor der er fællesskab, faglig sparring og god trivsel? Så er det lige dig, vi søger.
Hos os arbejder du projektorienteret med opgaver, der skaber værdi i danskernes hverdag, og du bliver en del af en organisation med mange berøringsflader både til trafikanter, borgere, samarbejdspartnere og den politiske verden.
”Vejdirektoratet går en spændende tid i møde. Mange anlægsopgaver startes op i nær fremtid og vi har fuld fart på at varetage vores driftsopgave. Du vil få en vigtig rolle i at supportere dine mange kollegaer, så vi kommer i mål med opgaverne. Vi ser frem til at møde dig,” fortæller afdelingsleder Kalle Stærk.
Om stillingen - digitale processer og projektsupport
Du vil i din elevtid komme rundt i forskellige afdelinger under området for Entreprisestyring og myndighed. Her vil du få til opgave at supportere projektgrupper, som etablerer veje og broer mm.
For at sikre en rød tråd i din elevtid vil du blive tilknyttet afdelingen Anlæg og Drift Vest under hele forløbet.
Dit uddannelsesforløb vil blive tilrettelagt, så du får mulighed for at løse opgaver i hele et projekts levetid.
Her er et uddrag af de opgaver, du vil blive oplært i og kan få ansvar for:
- Anvendelse af værktøj for Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
- Databehandling og analyse indenfor bl.a. ulykkesregistrering og arbejdsmiljøområdet
- Dokumentstyring, udarbejdelse og opdatering af paradigmer i vores kvalitetsledelsessystem
- Sagsbehandling og journalisering
- Økonomiopfølgning på anlægsprojekter
- Kontering af fakturaer
- Mødeplanlægning
- Procesbeskrivelser
- Administrative opgaver på vores tilsynskontorer beliggende i Horsens og Århus. Det er derfor en nødvendighed, at du har kørekort.
I forhold til din oplæring og det daglige arbejde er det vigtigt, at du kan samarbejde med kollegaer på distancen, da meget af det daglige arbejde foregår via telefon, Teams eller mail. Vejdirektoratet har kontorer flere steder i landet.
Din profil
Vi ser gerne, at du:
- har bestået grundforløbet og er interesseret i en elevplads med mange forskellige opgaver
- har flair for at bruge digitale værktøjer og kender til fx. Office-pakken
- trives med at have kontakt til mange mennesker hver dag, og giver gerne en hjælpende hånd, hvor der er behov for det
- arbejder struktureret og er omhyggelig med dit arbejde, og du sætter en ære i at få ting gjort færdige til den aftalte tid
- er god til at formulere dig fejlfrit på skrift og i tale
- er positiv og proaktiv, og du er ikke bange for at prøve kræfter med nye opgaver under kyndig vejledning og instruktion fra dine kollegaer
- har kørekort (kategori B)
- EUX
- EUS
- HHX
Om os
Du bliver tilknyttet Vejdirektoratets område Trafikafvikling og Entreprisestyring, hvor vi arbejder med alle elementer af vejens opbygning og tilblivelse i forhold til både anlæg af nye veje og broer og vedligehold af eksisterende.
Vi er ca. 120 engagerede medarbejdere, der er tilknyttet forskellige afdelinger med forskelligt fagligt ansvar og uddannelse. Vi arbejder sammen på kryds og tværs af hinandens fagligheder og kompetencer.
Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn er i henhold til gældende overenskomst både under praktikken og skoleophold.
Ansættelsesperioden er i udgangspunkt 2 år (afhængig af f.eks. realkompetencevurdering).
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. marts 2024 eller snarest herefter.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen…
… er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kalle Stærk på 7244 2243 eller på kaks@vd.dk.
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den mandag 1. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler ml. den 8–12. jan. 2024.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV, RKV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951181