BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
pr. 1. januar 2024
Skolen på Finlandsvej er et visiteret specialtilbud under Skanderborg Ungdomsskole målrettet elever inden for normalområdet i udskolingen fra 7.-10.kl. med sammensatte vanskeligheder primært sociale, emotionelle og/eller kognitive. Skolen er relativt nyetableret og har en vision om at udvikle unge mennesker, der får tiltro til, at de kan deltage i og bidrage meningsfuldt til samfundet.
En af vores dygtige medarbejdere har søgt nye udfordringer ligesom en kollega går på snarlig barsel. Dette sammenholdt med en øget elevtilførsel til skolen gør, at vi nu søger efter nye kollegaer.
Vi søger således lærere, der kan undervise i flere forskellige fag og indgå i løsningen af skolens øvrige opgaver.
Vi forventer, at du
- Har linjefag eller kan undervise i et eller flere af hovedfagene matematik, dansk og/ eller engelsk.
- Kan føre eleverne til prøve i FSA og FS10 i de fag, du kan undervise i.
- Har erfaring og viden inden for det specialpædagogiske felt gerne inden for arbejdet med Low Arousal, ADHD, autisme og angstproblematikker.
- Har erfaring med at skabe struktur og forudsigelighed gennem visuelle støttesystemer.
- Brænder for det relationelle lærer-elev arbejde, og samtidig er tålmodig og kan lide at se de små fremskridt.
- Formår at være tydelig og struktureret i arbejdet med læring og trivsel.
- Har et ressourceorienteret og nysgerrigt syn på elevernes udviklingsmuligheder.
- Kan involvere dig, men samtidig opretholde en professionel distance.
- Har interesse for og vilje til at samarbejde med en lang række interne og eksterne parter heriblandt udfordrede familier, der ofte er i en sårbar position.
- Er enig i skolens pædagogiske tilgang til, at de unge gør det godt, hvis de kan.
- Kan indgå i skolens forskellige klasseteams og bidrage til den faglige undervisning i et to-lærer samarbejde
- Kan forholde dig refleksivt til egen og kollegers praksis for at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling og trivsel.
Vi kan tilbyde
- Sammen med 16 andre super engagerede kollegaer, at du kan blive en del af et dynamisk og ambitiøst lærerteam, der brænder for at gøre en forskel for skolens elever.
- En spændende og nytænkende arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du får mulighed for at sætte dit personlige præg på både undervisning, pædagogik og den fremadrettede vision for skolen.
- En stilling hvor der er masser af fleksibilitet og frihed under ansvar.
- Løbende opkvalificering omkring de elevproblematikker, der arbejdes med ud fra de givne opgaver
- At være en del af en større organisation, Skanderborg Ungdomsskole, hvor man som ansat også har mange andre muligheder for at få sin faglighed, som underviser sat i spil på tværs af afdelingerne.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2024, og du vil først og fremmest indgå i undervisningen i et eller flere klasseteam omkring skolens faste klasser og grupper.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling efter overenskomst for lærere i ungdomsskolen.
I forbindelse med ansættelse indhenter Skanderborg Kommune børneattest.
Ansøgningsfrist
Fredag den 24. november 2023 kl. 12.00.
Samtaler med udvalgte ansøgere afholdes mandag den 27. november 2023
Nærmere oplysninger
om stillingerne kan fås ved henvendelse til skoleleder Morten Holm Rosborg på mobil 23 42 64 28 eller mail: Morten.Holm.Rosborg@skanderborg.dk
Se Skolen på Finlandsvejs hjemmeside for mere info om vores specialtilbud
Husk sammen med ansøgningen at medsende dokumentation for opnået lærereksamen og vedlæg gerne relevante bilag for kurser eller opnåede kompetencer jf. stillingsopslaget.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungdomsskolen - Skolen på Finlandsvej, Finlandsvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937487