BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for lovgivning inden for fast ejendom, naboret, miljøret og vejlovgivning? Kan du forhandle med samarbejdspartnere, lodsejere og berørte naboer i en god tone? Så er det måske dig, vi søger til at arbejde med arealerhvervelse.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.
Vi realiserer i disse år en omfattende infrastrukturplan, som rækker mange år frem. Den omfatter bl.a. udvidelse af eksisterende motorveje og anlæggelse af nye vejstrækninger. Desuden skal vi bidrage til den grønne omstilling gennem nye el-ladestandere og flere cykelstier. Til det skal vi erhverve arealer og rettigheder gennem ekspropriation.
”I arealerhvervelse er vi med på alle statens vejprojekter. Når du har været gennem grundig sidemandsoplæring, vil du få ansvar for egne projekter i forhold til arealerhvervelse. Det er dig, der kommer til at stå for kontakten til naboer og lodsejere på et projekt,” udtaler Hanne Øster, afdelingsleder for Arealerhvervelse til store anlæg.
Om stillingen
Du kommer til at få forskelligartede opgaver, og dit arbejde vil blandt andet omfatte:
- Direkte kontakt til naboer og lodsejere ved borgermøder, ekspropriationsforretninger og møder hos lodsejerne
- Sagsbehandling på et højt fagligt niveau og i et let forståeligt sprog
- Synliggørelse og koordinering af opgaverne på de projekter, du får ansvaret for
- Samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere så effektivt som muligt
Hvem er du?
Du har en uddannelse som landinspektør eller anden relevant uddannelse med erfaring for areal- og rettighedserhvervelser.
Derudover ser vi gerne, at du:
- kan samarbejde og forhandle med forskellige interessenter i en god tone
- bidrager og deltager aktivt i et stærkt fagligt miljø baseret på tillid
- har lyst til at udfordre hinandens fagligheder
- drives af at levere faglige resultater til aftalt tid, økonomi og kvalitet
Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.
Velkommen til Arealerhvervelse
”Hos os får du nogle dygtige kollegaer, som brænder for deres arbejde og går langt for at sikre, at du kommer godt ind i dine arbejdsopgaver. Vi lytter og videndeler, og vi vil rigtig gerne høre dine forslag til forbedringer i forhold til opgaverne,” afslutter Hanne Øster og Jeanette Zinck.
I Vejdirektoratet samarbejder vi i teams om de enkelte projekter. Det betyder, at du skal arbejde sammen med andre dygtige kollegaer på tværs af et bredt udvalg af fagområder, og at I sammen finder frem til de gode løsninger.
Arealerhvervelse er i alt 56 medarbejdere med stærke kompetencer inden for areal- og rettighedserhvervelse. Vi er fordelt i to afdelinger for henholdsvis de store og de mindre anlæg, og vi søger op til to nye kollegaer til afdelingerne.
Dine løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider mv.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.
Der vil forekomme rejseaktivitet i opgaveløsningen, da vi løser opgaver i hele landet. Ansættelsen er derfor betinget af at du har et gyldigt kørekort (kategori B).
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Zinck (jrzo@vd.dk) på 7244 2283 eller afdelingsleder Hanne Øster (hkoe@vd.dk) på 7244 2231.
Er du interesseret?
Send en kort ansøgning senest den 21. februar 2024. Vi holder samtaler den 29. februar 2024.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft cv, referencer og eventuelle andre relevante dokumenter.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på.Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975128