Ledig stilling: Ansvarlig for vedligeholdelsesprojekter i Skanderborg kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af ansvar, helhedstænkning og styring af vedligeholdelsesprojekter?

Er du god til at skabe relationer og på en motiverende måde få samarbejdet mellem forskellige mennesker til at glide? Evner du at skabe overblik, samtidig med at du sikrer fremdrift? Hvis ja, har du muligheden for at blive vores nye kollega, der skal hjælpe med opgaver vedrørende drift og vedligehold af kommunens ejendomme.

Vores ejendomme udgør mange forskellige bygningskategorier, der er opført i forskellige tidsperioder og til mange forskellige formål. Du kommer til at indgå i teamet Vedligehold og Teknik. Du vil typisk arbejde selvstændigt inden for dit ansvarsområde, men har selvfølgelig hele teamet og afdelingen som backup.

Du bliver kontaktperson i forhold til de mange interessenter, der arbejder med drift og vedligehold, herunder kontraktholdere, administrationen, teknisk servicemedarbejder, brugere, rådgivere, håndværkere etc.
Det er en spændende og afvekslende fuldtidsstilling, hvor du vil få indflydelse på din opgaveløsning og dine udviklingsmuligheder i et godt arbejdsmiljø
Stillingen giver gode muligheder for udvikling både fagligt og personligt. Vi arbejder med digitale systemer til styring af opgaver og registrering af bygningernes tilstand.

Ejendomscentret

Fysisk vil du have din base på Fælled, og organisatorisk er du en del af Anlæg og Ejendomme i vores nye ejendomscenter. Ejendomscentret består af i alt 6 distrikter, som hvert distrikt styres decentralt af en distriktsleder.

Organisationsdiagram over Anlæg og Ejendomme

Ejendomscentret er organisatorisk placeret i Anlæg og Ejendomme og dækker hele Skanderborg Kommune som også håndterer bygge- og vedligeholdsprojekter for ca. 110 mio. kr. mio. kr. om året. Disse opgaver løses i en velfungerende afdeling på 25 medarbejdere: konstruktører, arkitekter, maskinmestre og administrative medarbejdere som bygger og drifter de kommunale ejendomme. Vi har en uformel tone, flekstid og et rigtig godt socialt miljø.

Dine ansvarsområder

  • Bygningssyn og registrering af vedligeholdelsesopgaver i et geografisk område
  • Ansvar for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver med fokus på kvalitet, tid og økonomi
  • Budgetstyring indenfor eget ansvarsområde
  • Projektstyring og byggeledelse af mindre om- og tilbygninger
  • Kontaktperson vedr. klimaskærm og akutte opgaver mv. i et geografisk område
  • Deltagelse i udførelse af teamets øvrige opgaver

Et vigtigt element i dit arbejde vil bestå af samarbejde på tværs både internt i Anlæg og Ejendomme, og med bygningernes brugere, teknisk service, eksterne rådgivere, myndigheder og håndværkere.

Vi forventer at du
  • Er uddannet som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende
  • Eventuelt har en håndværksmæssig baggrund
  • Kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer både internt og eksternt – såvel tale som på skrift
  • Er resultatorienteret og sikrer at opgaverne løses på et højt niveau
  • Ser gevinsten ved at erfaringsudveksle med kollegaer
  • Har politisk forståelse og trives indenfor rammerne af en offentlig organisation
  • Er åben, ærlig og proaktiv
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø i afdelingen

Som person er du struktureret, har et godt overblik til at varetage mange forskellige opgaver på samme tid og samtidig bevare et godt humør i en travl hverdag. Du er god til at tage ansvar for dine opgaver, og du evner at få kolleger og andre samarbejdspartnere til at levere de nødvendige bidrag til tiden.

Vi tilbyder dig
  • Et spændende professionelt og alsidigt job indenfor ejendomsdrift
  • Engagerede og ansvarsbevidste kollegaer
  • Inddragelse i budgetlægning og styring af ejendomsdrift inden for vedligehold
  • Et positivt miljø, hvor vi kommunikerer med hinanden på en anerkendende vis
  • Mulighed for at tage kurser og uddannelse indenfor vedligehold og ejendomsdrift

Hvordan søger du om at blive en del af Anlæg og Ejendomme?
Du skal sende din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag via linket 'Søg stillingen'.
Sidste frist for at sende din ansøgning er den 11. august 2024
Vi forventer at holde samtalerne i uge 33.

Hvornår skal du starte hos os?
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Dine løn- og ansættelsesforhold vil være efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer/uge.
Vi har flekstid og mulighed for arbejde hjemmefra, og din arbejdsplads vil være Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte din måske kommende chef Mie Rauff Nielsen på telefon 21 15 39 72 eller Bjarne Enrico Rasmussen på telefon 20 31 36 13 / 25 47 83 46 for nærmere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ejendomscenter, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet