Montør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet rustfri klejnsmed, og har du erfaring med rørinstallationer? Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed i vækst, der arbejder mod et fælles mål – at sikre rent vand? Så er det måske dig, vi søger som Montør til vandværksafdelingen ved Silhorko-Eurowater A/S

Om jobbet

Du vil blive tilknyttet Installationsteamet i Drikkevand. Afdelingen beskæftiger sig med vandværksanlæg til både private og offentlige vandværker i Danmark og er dermed med til at sikre rent drikkevand.

I samarbejde med 6 kompetente kollegaer, vil du få ansvar for montering og opstart af nye vandværksanlæg. Udover Installationsteamet består afdelingen også af Projekt og Salg, som du ligeledes vil have et tæt samarbejde med i forbindelse med projektafviklingen.

Arbejdet omfatter en variation af produktions-/værkstedmontage og udemontage. Du vil blive tilknyttet hovedkontoret i Stilling ved Skanderborg, men kan forvente ca. 30 rejsedage om året.

Hvem er du?

  • Uddannet rustfri klejnsmed
  • Har certifikat til rørsvejsning og gerne PE svejsecertifikat
  • Erfaring med rørinstallationer fra fx vand- eller fødevarebranchen er foretrukket
  • Har kørekort og truckcertifikat
  • Arbejder grundigt og omhyggeligt
  • God til at aflæse tegninger
  • Er kvalitetsbevidst og har en stor faglig stolthed
  • Mødestabil, god til at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Udadvendt, tillidsskabende og god til at møde kunden og deres behov

Derudover ser vi også gerne, at du medbringer godt humør og har lyst til indgå i et team, hvor man hjælper hinanden og er fælles om at få opgaverne løst.

Om Silhorko-Eurowater

Du bliver en del af en virksomhed under vækst og forandring. Silhorko-Eurowater blev i 2020 en del af Grundfos, som er pionerer indenfor løsninger, der kan afhjælpe verdens vand- og klimaudfordringer.

Hos Silhorko-Eurowater udvikler, sælger og servicer vi vandbehandlingsløsninger, som bl.a. afsættes til industrivirksomheder, institutioner, varme- og kraftvarmeværker, og vandværker og private forsyninger både i Danmark og størstedelen af Europa. Vi har fremstillet driftssikre vandbehandlingsanlæg siden 1936, som bygger på et kvalitetsprincip om lang levetid og minimalt behov for vedligeholdelse.

Vi beskæftiger i dag mere end 500 medarbejdere fordelt på 23 salgs- og servicekontorer i 14 lande. I Danmark er vi ca. 200 medarbejdere.

Vi tilbyder

Du vil blive en del af en hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med højt humør, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med kollegaer, der brænder for deres arbejde. Du vil opleve frihed under ansvar i en stilling med en bred kontaktflade, hvor du vil have mange dygtige kollegaer med høj anciennitet, du kan trække på og lære fra.

Vil tilbyder desuden sundhedsforsikring og pensionsordning. Vi har også en aktiv personaleforening, som flere gange årligt arrangerer diverse aktiviteter for vores medarbejdere, der skaber et sammenhold på tværs af virksomheden.

Lyder det som noget for dig?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores hjemmeside.

Du kan læse meget mere om Silhorko-Eurowater på vores hjemmeside www.silhorko.dk

Hvis har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arne Koch, Afdelingschef i Drikkevand, på ako.dk@silhorko.dk eller 50602417.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silhorko-Eurowater A/S, Århusvej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet