Nu kan du lære at spille petanque

Foto: Canva. Det helt gratis at deltage
Profilbillede
dato

Skanderborg Petanque afholder begynderkursus. 

Vil du gerne prøve at spille petanque, så har du nu muligheden for at lære spillet sammen med andre begyndere.

Skanderborg Petanque afholder nemlig et tredages begynderkursus, i slutningen af april og begyndelsen af maj. 

Kurset afholdes på petanquebanerne i Vrold, hvor en instruktør vil være til stede alle tre dage.

Derudover får deltagerne alt udstyr stillet til rådighed, og de vil få et dybdegående indblik i både spillets regler og teknikker. 

Den hyggelige sport gør det muligt at opnå godt kammeratskab, samtidig med at man får masser af frisk luft og en smule fysisk bevægelse.

Lyder det som noget for dig? Kontakt Ellen Andersen for tilmelding.

Ellen kan kontaktes på mail skovvej26@turbopost.dk eller på telefon 40 37 81 98. 

Petanque begynderkurset er for alle, også dig som endnu ikke har rundet 70 år ,og så er det helt gratis at deltage.

Kurset er nemlig blevet muligt at afholde, efter Skanderborg Petanque har gået del i puljemidler fra Skanderborg Kommune. 

Kilde: Uge-bladet Skanderborg