BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Borgerservice på Fælleden i Skanderborg søger en ny kollega
Brænder du for at arbejde med mange forskellige mennesker og oplevelsen af god service, hvor du kan være med til at gøre en forskel? Så er det dig, vi skal bruge.
Vi søger en engageret, ansvarsbevidst og smilende kollega, der kan holde hovedet koldt i en alsidig og til tider travl hverdag. Vores kerneopgave er at understøtte borgerne i brugen af de digitale løsninger, hvor vi arbejder med at gøre dem selvhjulpne. Vi har naturligvis også stort fokus på at hjælpe dem, der ikke er digitale. Dine primære arbejdsområder vil være pas/kørekort og sygesikring.
Derudover hjælper vi borgerne med en lang række varierende spørgsmål og opgaver, og vi lægger vægt på altid at yde den bedst mulige service. Det gør vi både i telefonen, og når vi møder borgerne ansigt til ansigt.
Der er mange ydre omstændigheder, som er med til at definere vores arbejde i Borgerservice. For eksempel opgaven med skiftet til MitID, og når der bliver udskrevet valg.
Sådan er det at arbejde i Borgerservice
- Vi arbejder både i ekspeditionen i foyeren og i baglandet på 5. sal
- Vi har indflydelse på vores arbejde
- Vi hjælper hinanden og byder gerne ind på nye opgaver
- Vi griner hver dag og har en uformel omgangstone – også når vi har travlt
- Der er aldrig to dage, der er ens.
Som din kommende kollega Søren siger:
”Det er fedt at møde borgerne og være med til at gøre en forskel. Særligt når vi sammen løser de udfordringer, som fylder og betyder noget for borgerne. Vi går op i den gode oplevelse”
Vi tilbyder
- en fleksibel arbejdsplads med et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor der af og til er mange bolde i luften, men også perioder, hvor der er mere stille
- et arbejde med vekslende opgaver både i front, på telefonen og på kontoret
- gode kollegaer der lægger vægt på en professionel men uformel omgangstone fyldt med humor
- mulighed for videreuddannelse
- mulighed for at præge din arbejdsdag
- en arbejdsplads hvor vi som udgangspunkt sidder fysisk på Fælleden
Der kan dog være situationer, hvor det vil være muligt at arbejde hjemmefra
Dine kvalifikationer og kompetencer
- Du er venlig, imødekommende og har en professionel indstilling både personligt og telefonisk
- Du har erfaring med kunde- eller borgerbetjening og kan agere myndigt med et smil
- Du har forståelse for den kommunale organisation og administration
- Du er vant til at arbejde med programmerne i Microsoft Office og hurtig til at sætte dig ind i både eksisterende og nye IT-systemer
- Du er god til at lære nyt og arbejder struktureret
- Du er i stand til at skabe en tryg og tillidsskabende relation til borgerne
- Du kan tage initiativ og arbejde selvstændigt såvel som i teams
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og du tiltræder hurtigst muligt – dog senest 15. januar 2024.
Løn og ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst, og lønnen vil typisk ligge mellem 20–30.000 kr. afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Derudover har vi som ansat ved Skanderborg Kommune en rigtig god pensionsordning.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Leder af Borgerservice Nancy B. Jensen på mail: mitade@skanderborg.dk eller telefon 87 94 74 70
- Borgerservicemedarbejder Charlotte E. Dahl på mail: chadah@skanderborg.dk eller telefon 87 94 70 89
- Borgerservicemedarbejder og tillidsrepræsentant Søren R. Rasmussen på mail: soras@skanderborg.dk eller telefon 87 94 74 99.
Ansøgning og procedure
Du skal sende din ansøgning, dit CV og eventuelle udtalelser/anbefalinger via stillingsopslaget på www.skanderborg.dk/job.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. november 2023.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler tirsdag den 14. november 2023 og eventuelt anden runde samtaler fredag den 17. november 2023.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923746