Ny trappe på vej ved Kulturtorvet

Foto: Per Bille // Uge-bladet Skanderborg. Trappen forventes færdig i midt maj
Profilbillede
dato

Trappen skal gøre det sikrere at færdes omkring torvet.

Skanderborg Kommune har valgt at prioritere en sikker tilgængelighed, ved Kulturtorvet og ned til Byparken.

Derfor er kommunens entreprenørafdeling nu gået i gang med at anlægge en helt ny hovedtrappe. 

Som du sikkert har bemærket, så har de eksisterende trappetrin fra 1998, forskubbet sig en del gennem årene.

De skæve trin er både kedelige at kigge på, men til dels også farlige at færdes på, og det er netop dette man med den nye trappe vil ændre på. 

I stedet for bare at rette de gamle trin, benyttes helt nye og fabriksstøbte betonelementer.

Denne løsning er både fremtidssikker og utroligt holdbar. Den nye trappe får også et gelænder med lys, så det er nemt og sikkert at gå på trappen, selv når mørket falder på. 

Kommunen forventer at være færdige med trappen i midten af maj. Den 21. maj afholdes Store Sløngeldag og her skal trappen i hvert fald være klar.

Kilde: Uge-bladet Skanderborg