Operational Buyer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VKCONSULTING søger Operational Buyer med teknisk flair til GEA Liquid Technologies A/S i Skanderborg

 

VKCONSULTING søger en Operational Buyer for GEA Liquid Technologies A/S, Skanderborg. Har du gode indkøbstekniske kompetencer og vil du være en del af en spændende international virksomhed? Så er det måske dig vi søger hos GEA.

 

Jobbet: 

GEA er en af verdens førende leverandører indenfor procesteknologi, og er leveringsdygtig i anlæg og proceslinjer til fødevare- og bryggeribranchen samt til landbrug og til den farmaceutiske og kemiske industri. GEA’s danske salgs- og serviceorganisation har hovedkontor i Skanderborg, ligesom lokationen desuden også projekterer og leverer procesløsninger til fremstilling af flydende produkter. 

 

Du bliver en del af en international koncern med fokus på højteknologiske løsninger og udstyr. Din rolle bliver at behandle de tekniske komponenter, der skal indkøbes, sikre håndtering af ordrer fra leverandører og varetage den daglige kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartner.   

 

Dine primære opgaver:

 

  • Indkøb af tekniske komponenter
  • Leverandørkontakt i forhold til kvalitet, priser og leveringstider
  • Udfærdigelse af indkøbsordrer
  • Håndtering af ordrebekræftelser og faktura
  • Opfølgning på dokumentation og leverancer
  • Ajourføring i ERP systemet SAP S4/HANA

Som Operational Buyer supporterer du GEA’s projektledere, projektingeniører, samt Order Handlers i Service Support. Du får hermed en koordinerende, udfordrende og alsidig funktion. Du får et selvstændigt job med sparring fra din leder i Skanderborg og mulighed for at samarbejde med dine kollegaer i de øvrige GEA selskaber verden over. 


Vi forventer:
Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling, men vi ser gerne at du har erfaring fra en tilsvarende funktion hos en international, teknisk virksomhed som indkøbsassistent, ordrebehandler, produktionsteknisk assistent, koordinator eller lignende. 

  

Din profil:
Som person er du ligefrem og stærk i din kommunikation og motiveres af at have en bred kontaktflade, internt såvel som eksternt. Du trives i et hektisk miljø og kan lide at håndtere flere opgaver på samme tid, hvilket kræver, at du arbejder energisk, struktureret og er i stand til at prioritere dine opgaver. Da du skal opbygge og vedligeholde globale relationer til GEA’s leverandører, er det vigtigt at du taler og forstår dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt, samt gerne et tredje sprog. Du er rutineret bruger i Office pakken og er systemstærk indenfor ERP.

 

Vi tilbyder:

En spændende og bred stilling med mulighed for forskelligartede opgaver. Du bliver en del af en international virksomhed og et engageret team, der arbejder på tværs af flere lande. Din base bliver på GEA’s Liquid Technologies A/S' kontor i Skanderborg. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø med stor specialistviden. GEA er en vidensvirksomhed præget af faglig stolthed og kendetegnet ved at have højt til loftet og store ambitioner matchet ad vedvarende gode resultater.

Du tilbydes en projektstilling på 9-12 mdr. med mulighed for forlængelse og evt. fastansættelse, afhængig af projekts udfald. Der tilbydes løn efter kvalifikationer, pension, fritvalg samt sundhedssikring og fleksibilitet i mødetid. Tiltrædelse ønskes medio august.

 

Om virksomheden 

GEA er en af verdens største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien samt en lang række procesindustrier. GEA Danmark er en del af GEA Group, der er en af de første børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. GEA beskæftiger mere end 18.000 medarbejdere verden over og er til stede i over 50 lande. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg og Slagelse med ca. 1.000 ansatte i alt. 

Læs mere om virksomheden på www.gea.com

Ansøgning 

VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Operational Buyer, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket: https://app.elvium.com/da/positions/22345/job_posting

Grundet sommerferie holder vi samtaler fra uge 30, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest muligt. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line Askær på tlf. 70152010 alle hverdage. 

 

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22345/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet