BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som organist ved GL. Rye Sogn, Skanderborg Provsti er ledig pr. 01.02.2024 eller snarest muligt herefter. Menighedsrådet ved Gl. Rye sogn er ansættende myndighed.
Stillingen er på 20 timer pr. uge. Fast fridag er på mandage.
Organisten skal bl.a. varetage følgende opgaver:
- Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger i Gl. Rye Kirke og i mindre omfang til gudstjenester og kirkelige handlinger uden for kirkerummet.
- Musikalsk ledsagelse til arrangementer og aktiviteter i kirke/sognehus, fx månedlige højskolesangaftener.
- Planlægge og afholde kirkekoncerter i samarbejde med menighedsrådet. Menighedsrådet har dertil et fornuftigt koncertbudget.
- Medvirke få gange årligt ved konfirmander, minikonfirmander, institutionsbesøg og lign. i samarbejde med præster og kirkemusiker.
- Mulighed for nyopsætning og ledelse af kor for voksne.
- Indgå i et velfungerende organistsamarbejde om fælles gensidig afløsning af de 3 organister ved Dover-Alling-Tulstrup, Låsby og Ry pastorater ved ferie og fridage. Der planlægges gensidig afløsning i god tid og min. et kvartal frem såvidt det er muligt.
Vi forventer, at du:
- Har en traditionsbevidst tilgang til gudstjenesten.
- Kan spille med musikalsk variation til gudstjenester og kirkelige handlinger.
- Har en sikker fornemmelse for kirkeårets gang og gudstjenestens liturgi og kan vælge relevant musik hertil.
- Kan arbejde selvstændigt og målrettet.
- Er imødekommende og samarbejdsvillig i relationerne med de andre medarbejdere, menighedsrådet og sognets borgere.
- Viser og udøver fleksibilitet og engagement i forhold, der tilgodeser sognets behov (fx særlige ønsker ved kirkelige handlinger).
- Er positivt indstillet for kompetenceudvikling relateret til din stilling.
- Har gyldigt kørekort og har bil til rådighed.
Gl. Rye Sogn har ca. 2200 indbyggere, 8 fastansatte medarbejdere og 6 valgte medlemmer af menighedsrådet. Der er et glimrende arbejdsmiljø og et fint samarbejde både internt mellem ansatte og mellem ansatte og menighedsråd.
Sognet er kendetegnet ved et godt gudstjenesteliv og velbesøgte arrangementer såvel i kirken som i sognehuset. Vi lægger stor vægt på musikken, og der er interesse for organistens virke både i kirken og sognet.
Menighedsrådet og de ansatte har et godt samarbejde med byens forskellige institutioner og foreninger. Læs gerne mere om vores aktive lokalmiljø på www.glrye.dk og om Gl. Rye Kirke og kirkens spændende historie på www.glryekirke.dk
Orglet i Gl. Rye Kirke er et MARCUSSEN & SØN orgel bygget 1995 med 17 stemmer fordelt på hovedværk, brystværk (i svelle) og pedalværk og har mekanisk traktur. Instrumentet er overordentligt velklingende, men samtidig krævende at spille på og giver rig mulighed for udfoldelse for den rette organist. Kirkerummet har tilmed en fortrinlig akustik.
I kirken findes desuden et digitalt piano af mærket Kawai ES-920 og i sognehuset et opretstående klaver af mærket Yamaha U30BI.
Ansættelsesvilkår
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Organister indplaceres på baggrund af uddannelse på forskellige overenskomster. Alle beløb er opgivet for en fuldtidsstilling i nutidskroner pr. 1.10.2023. Lønnen kvoteres i overenstemmelse med ansættelsesgraden på 20/37.
Doks-organister
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 302.550 – 402.903 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.543 – 66.074 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
KMOK/PO-organister
Årslønnen for ansøgere med eksamen som Kirkemusiker med orgel- og korledelse, (KMOK - tidligere PO-organister) aftales med Organistforeningen i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 (1. og 2. år) udgør kr. 319.056 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 (fra 3. år) udgør kr. 335.220 årligt (nutidskroner). Herudover kan der aftales funktions- og kvalifikationstillæg. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 38.485 (nutidskroner) for tjeneste ved 4 kirker eller flere.
Kirkemusikere
Årslønnen for ansøgere, der ikke har en PO/KMOK-uddannelse eller Konservatorieuddannelse på kirkeorgel indplaceres på overenskomst for Kirkemusikere. Lønnen aftales inden for intervallet 296.266 kr. – 433.004 kr. (nutidskroner). Fikspunktet (minimumslønnen) er 303.863 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. (nutidskroner) OK tillæg på 985 kr. (nutidskroner). Disse er omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.
Aftale om lønindplacering for kirkemusikere indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Andre oplysninger
Der vil være tre måneders prøvetid, og der bliver indhentet referencer og børneattest.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Henrik Wang Kjær Jensen tlf. 30552486/mail 7988fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7988fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag d. 31. december 2023.
Ansættelsessamtale og prøvespil vil foregå i januar måned 2024. Endelig dato aftales individuelt med de udvalgte kandidater.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Provsti, Krøyer Kielbergs Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956415