Pædagog med koordinatorfunktion søges til Boenhed 16 i Landsbyen Sølund

dato

Vil du som pædagog have en central koordinatorfunktion med indflydelse, høj faglighed og gode muligheder for kompetenceudvikling?

Så er det dig, vi søger i Landsbyen Sølunds Boenhed 16.

Om Boenhed 16
Vi arbejder med mennesker med særlige behov og med afsæt i neuropædagogik og Gentle Teaching. Vores primære opgave er at skabe en dagligdag, hvor det gode liv for beboerne er i fokus. Dette vil du bidrage til ved både at ’gøre og være’, altså skabe meningsgivende aktiviteter, men også at kunne være i rolige og nærværende situationer med den enkelte beboer. Vi lægger stor vægt på, at beboeren altid er i centrum, og bistår beboerne i deres ret til selvbestemmelse.

Beboerne her har betydelige og varigt nedsatte funktionshæmninger. De er mennesker med autistiske træk, med psykiatriske lidelser, med opmærksomhedsforstyrrelser, mennesker som er tidligt følelsesmæssigt skadede (omsorgssvigtede) og mennesker med en udfordrende kommunikation. Fælles for alle beboere er, at de er meget impulsdrevne og har en kognitiv udviklingsalder fra 0 – 3 år.

Om vores nye kollega
Vi arbejder ud fra Gentle Teaching, der er en filosofisk tilgang til det pædagogiske arbejde, hvor den professionelle omsorgsperson reflekterer over sin egen evne til at udvise nænsomhed, varme og være kærlig uden betingelser. Mennesker skal støttes – ikke tilpasses. Det er ikke et krav, at du kender til Gentle Teaching, men du skal have lyst til at lære tilgangen og udvikle dig sammen med os.

Vi forventer, at du vil arbejde i et miljø, hvor høj faglighed prioriteres, både i det daglige pædagogiske arbejde samt i form af løbende kompetenceudvikling.

Som koordinator vil du blandt andet

  • have en tværgående funktion og støtte op om løsningen af kerneopgaven i et tæt samarbejde med ledelsen
  • varetage rollen omkring CURA er opdateret ift. bestilling og mål.
  • støtte op om arbejdet med SMART-mål og sikre at der er udarbejdet og arbejdes med delmål
  • varetage funktionen som superbruger i vores journalsystem CURA
  • være sparringspartner for dine kollegaer ift. den daglige dokumentation og kvaliteten af denne
  • samarbejde med vagtplanlægger ift. kursusdeltagelse og mødeindkaldelse.

Vi søger en pædagog, der
  • tager ’teten’ og kan arbejde selvstændig samt i teams omkring den enkelt beboer
  • er udadvendt og imødekommende
  • er indstillet på at varetage en tæt pårørendekontakt
  • kan dokumentere og reflektere over den pædagogiske indsats
  • er omstillingsparat og fleksibel, i en foranderlig hverdag
  • ønsker at indgå i et tæt samarbejde med sine kollegaer, via daglig sparring og hjælp
  • har stærke IT-kompetencer og lyst til at lære fra sig
  • er mødestabil, har humor og møder hverdagen med smil, glæde og gå-på-mod.

Vi tilbyder vores nye kollega
  • høj grad af medbestemmelse
  • tillid samt rum til at løse opgaverne kompetent
  • et veltilrettelagt undervisnings- og introduktionsprogram med en mentor tilknyttet, så du bliver klædt på til opgaven
  • dygtige kolleger med høj faglighed
  • mulighed for faglig udvikling ved kollegial og ledelsesmæssig sparring og supervision
  • kompetenceudvikling. Eksempelvis: Introduktion til neuropædagogik, sanseintegration, Gentle Teaching, livshistorier og forebyggelse af magtanvendelse jf. Servicelovens regler
  • et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • tværfagligt samarbejde med Sølunds fysioterapeuter, musikterapeut, psykiater, læge m.fl.

Løn og ansættelsesvilkår
Vil være i henhold til gældende overenskomst mellem Skanderborg Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund.

Ansøgningsfristen er den 26. januar, men tøv ikke med at sende din ansøgning da vi løbende afholder samtaler.

Yderligere informationer
Har du lyst til at vide mere om stillingen og Boenhed 16 er du velkommen til at kontakte leder Jimmy Tang på 23 49 68 66.

Du kan også søge yderligere information om Sølund og Boenhed16 på vores hjemmeside: www.landsbyensolund.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sølund Bo 16, Dyrehaven, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00333912-91ce-41af-abb0-8722d23da7c6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet