Pædagog til Børnehuset Dragen, bliv en del af et fagligt stærkt fællesskab.
I Dragen nyder børn og voksne godt af vores beliggenhed i naturskønne omgivelser tæt på skov, sø og byens kulturliv. Legepladsen har sin egen lille skov, og lige uden for lågen ligger byens nye multibane, som de pædagogiske medarbejdere flittigt bruger til leg og bevægelse. Det Dragen er allermest stolte af, er den stærke faglighed og pædagogiske kultur. Vi brænder for at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling og trivsel, og et arbejdsmiljø, hvor nærvær, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd.
Dragen søger en pædagog på 37 timer fra den 1. oktober 2026 eller tidligere.
Hvem er Dragen?
Vi er en del af Dagtilbud Skanderborg By – seks huse, én fælles vision:
“Sammen skaber vi et sted, du ville vælge, hvis du var barn.”
Her får du ikke kun et hus – i stedet et helt fællesskab.
Den pædagogiske tilgang
Der arbejdes ud fra Nest – med en stærk tro på, at børn altid gør det bedste de kan. Når noget ikke lykkes, er det vores ansvar at tænke nyt, være undersøgende og ændre vores tilgang.
I Dragen får du
- En hverdag med pædagogik i centrum – De pædagogiske medarbejdere arbejder målrettet og refleksivt med vores praksis.
- Faglig sparring og udvikling – Der anvendes KVALid-observationsskemaer for at styrke nysgerrighed og refleksion.
- Nest-pædagogik i praksis – fordi vi ved ”dét barn har brug for, har alle børn gavn af” og ”Børn gør det bedste de kan. Lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet”
- Løbende kurser og efteruddannelse – dagtilbuddet prioriterer kompetenceudvikling, så vi sammen sikrer den bedste kvalitet.
- Det professionelle samarbejde – et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, humor og trivsel, til det bruger vi helt specifikt ” De tre - Ræk mig lige samarbejdet - tak”
- To pædagoger på hver stue - så der altid er en sparringspartner tæt på
Dragen tilbyder også
- Mentorordning, så du får en god opstart.
- Nest-efteruddannelse, så du står stærkt i vores fælles pædagogiske fundament.
- Kursus i "Det professionelle samarbejde", så der er et fælles sprog og mindset.
- En stabil personalegruppe med lavt sygefravær og stærk holdånd.
- COS C – (Omsorgsgivernes betydning for at imødekomme børnegruppens behov)
Dragen søger en pædagog, der
- Er fagligt velfunderet og nysgerrig på egen og andres praksis.
- Er relationelt stærk og formår at skabe trygge, udviklende fællesskaber for børn.
- Har en legende tilgang og går aktivt ind i børnenes univers for at understøtte læring og udvikling.
- Måske har særlige kompetencer inden for sprog, musik, motorik eller kultur – vigtigst af alt har du drive og engagement til at gøre en forskel.
Lyder det som noget for dig? Så kom forbi til en rundvisning og mærk Dragen, når det er fyldt med liv.
Kontakt daglig leder Mina Agerschou på mail: mina.breko.agerschou@skanderborg.dk for at aftale nærmere.
Ansøgningsfrist: 20. august 2026. Der holdes løbende ansættelsessamtaler. Løn efter gældende overenskomst.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Dragen, Plantagevej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0b7581ed-b184-453c-bb97-55e48e4106c4