Pædagog søges til Spiren: Vi giver plads til at gro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her i naturskønne Solbjerg søger vi i Spiren en uddannet pædagog til et barselsvikariat i vores vuggestueafdeling. Nedenfor giver vi dig en beskrivelse af, hvem vi er, og hvad vi står for. Vi håber, at det fanger din interesse og er spændte på at høre fra og om dig.

Spiren er en lille institution normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, fordelt på 4 stuer. Vi søger en dygtig pædagog til et barselsvikariat på 32-34 timer. I vores vuggestueafdeling er i forvejen ansat 3 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter og 1 pædagogmedhjælper. Vi er et hus, hvor alle kender alle og med mange søskendebørn — dette giver en hyggelig og hjemlig fornemmelse for både børn og voksne.

 

Høj faglighed og med forskellighed i medarbejdergruppen
Du vil i vores hus møde en gruppe engagerede og nærværende medarbejdere, som alle gør hvad de kan for at skabe en tryg, personlig og unik atmosfære. Alle medarbejdere arbejder sammen for at skabe rammer for inkluderende læringsmiljøer i børnehøjde. Dette gør vi altid med udgangspunkt i leg og børnenes deltagelsesmuligheder.  Med høj faglighed i hverdagen, favner vi bredt grundet vores forskellige erfaringer og kompetencer. Vi arbejder sammen, så vi når i mål sammen. 

 

Struktur og genkendelighed skaber spirende børn
Det er vigtigt for os, at alle børn trives, og vi mener, at en struktur med omsorg, forudsigelighed og tydelighed er med til at skabe tryghed og udvikling for børnene. Her er også plads til spontanitet, og til at skøre ideer kan blive til virkelighed. 
Vi vægter børns leg højt, da vi mener, at legen skaber trivsel, læring, udvikling og dannelse. I Spiren har vi en stor og spændende legeplads, som indbyder til både fysisk udfoldelse og fordybelse. Udover vores eget skønne sted bruger vi mange timer i lokalområdet, som i gåafstand rummer dejlige skove, Solbjerg sø, boldbaner og offentlige legepladser.

 

Godt samarbejde med vores forældregruppe
Spiren har en meget engageret og aktiv forældregruppe, som bakker op om Spirens daglige liv, og du vil i dit arbejde i Spiren skulle prioritere nærværet og den gode relation til forældrene højt. 
Vores forældregruppe har stiftet Spirens Venneforening som gennem mange år har arbejdet frivilligt for at forsøde tilværelsen for både børn og personale.  
 
Spiren summer af aktivitet og godt samarbejde
I Spiren summer det af kreativitet og fordybelse, og du vil overalt i vores hus møde voksne og børn i gang med forskellige aktiviteter.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, fællesskab, gensidig respekt, åbenhed, ærlighed og humor er i fokus – også når vi har travlt. Vi prioriterer at arbejde på tværs af stuer og afdelinger — dette for at bruge hinandens styrker og ressourcer. Vi har et godt socialt fællesskab i huset, som også bidrager positivt til hverdagens samarbejde.

Er du vores nye spirende voksen?
Det var lidt om os, og nu er vi spændte på at høre fra dig, hvor du fortæller om dig selv, hvad du er optaget af og kan bidrage med til Spiren. Hold dig ikke tilbage med at sende en ansøgning afsted, uanset om du er nyuddannet eller har en masse erfaring. 

Spiren er placeret i et mindre lokalsamfund og vi har et stærkt samarbejde med vores lokale folkeskole, ligesom vi også tager del i det øvrige liv der er i byen. Som vores dagtilbudsleder plejer at sige: ”Nogen kalder det udkants-Aarhus – vi kalder det frisk luft og højt til loftet – vi har et fantastisk lokalområde her i Solbjerg, og vi prioriterer at bruge det”.

 

Solbjerg ligger godt placeret med ca. 20 min kørsel fra Aarhus C, Odder, Skanderborg, og du vil aldrig opleve bilkø. Vi har en halv time til Horsens og bus nr. 17 stopper med 5 minutters gang fra Spiren.

 

Hvis du har yderligere spørgsmål eller gerne vil komme forbi til en lille snak, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Britta Svendsen på tlf. 41 89 08 21 

 


Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Spiren (aarhus.dk)

Vil du vide lidt om Solbjerg lokalsamfund, så se med på Youtube: https://youtu.be/i78beIViu8s

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest. 
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest. 

 

Ansøgning 
Antal ledige stillinger: 1
Ugentligt timetal: 32-34 timer 
Ansøgningsfrist:  16.august
Tiltrædelse: 1. september eller snarest derefter

Samtaler: Løbende 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kærgårdsvej 39, 8355 Solbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagog-soges-til-spiren-vi-giver-plads-til-at-gro/ejh8ji/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882746

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet