BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog med erfaring med eller viden om autismespektrumforstyrrelse, til vores SFO på Morten Børup Skolen
Vil du gøre en forskel, og har du et mål med det, du gør, når du er sammen med børnene? Er du en engageret igangsætter, og har du tillid til din egen faglighed? Så er du måske vores nye kollega.
Stillingen er fuld- eller deltid primært i vores SFO og sekundært som skolepædagog i indskolingen.
Tiltrædelse 1. februar 2024.
På Morten Børup Skolen i Skanderborg er vi i gang med at starte en NEST-inspireret klasse op på 1. årgang. Vi kalder den en Plus-klasse. Elever med ASF i Plus-klassen (2-4 elever) skal have et tilbud i vores SFO om eftermiddagen. Sammen med en kollega vil du blive tilknyttet eleverne i Plus-klassen. Den primære opgave for dig og din kollega er at give eleverne en tryg overgang til SFO-tid, og at være børnenes anker, mens de er i SFO. Nogle dage vil børnene kunne indgå i de aktiviteter, der arrangeres i SFO, og andre dage tager du et eller flere børn med op i Plus-klassens lokaler, hvor du laver aktiviteter sammen med dem.
Vi søger en kollega, der
- er indstillet på at arbejde til kl. 16 hver dag.
- har viden og erfaring med autismespektrumforstyrrelser. Du kan også være nyuddannet med viden om området
- har lyst til at lære, øve og udvikle dig sammen med os. Vi er nye på det her område
- har lyst til at indgå i kollegialt samarbejde med resten af SFO-personalet og med de tre lærere, der er knyttet til Plus-klassen
- har gode relationelle evner og som har lyst at arbejde med inkluderende fællesskaber
Vi tilbyder
- et godt og positivt arbejdsmiljø
- engagerede kollegaer
- et rart sted at være for børn og voksne, hvor vi skaber det gode miljø sammen og
- et sted, hvor vi prioriterer at skabe stabilitet og forudsigelighed i hverdagen sammen med børnene
Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og BUPL
Yderligere oplysninger
Se mere om skolen på www.mb-skolen.dk eller kontakt gerne SFO leder Dorte Faurschou Hertz: dorte.hertz@skanderborg.dk telefon 23 80 66 53 for yderligere information.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen bedes sendt via www.skanderborg.dk/job senest søndag den 17. december 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 19. december 2023.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morten Børup Skolen, Møllegade, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953200