Pædagog til BørneRiget

Profilbillede
dato

Pædagog til BørneRiget Skanderborg Bakker søges pr. 01. august 2024 - 35-37 timer.

Kunne du tænke dig at blive en del af et hus, hvor høj faglighed og professionelt samarbejde vægtes lige højt, og hvor der er plads til forskellighed og fordybelse – så læs endelig videre, da det måske lige er dig vi står mangler i vores team.

BørneRiget er et fuldintegreret børnehus med 5 børnegrupper. Et nyere børnehus fra 2010 med en fantastisk indretning med gode lyse rum, som også byder på et kreativt værksted, motorikrum, stort fællesrum og rum til fordybelse. BørneRiget er normeret til 35 vuggestuebørn og 61 børnehavebørn.

Huset er indrettet til fire børnegrupper i alderen 1-4 år samt en storbørnsgruppe.

Vi bygger vores pædagogik på, at fuldintegrationen giver børnene mulighed for at spejle sig i ældre samt yngre børn - i såvel leg som planlagte aktiviteter. Vi erfarer, at børnene lærer hurtigere ved at lære af hinanden, når aldersspændet er fra 1-4 år på stuerne – og de pædagogiske medarbejdere får en længere tilknytning til barnet og dennes familie.

Vi søger en pædagog der

  • vil arbejde ud fra Nest pædagogikken, hvor børnesynet lyder: ”Alle børn har ret til deltagelse, børn gør det bedste de kan, og lykkedes de ikke er det de voksne der skal gøre noget andet”
  • har mod og lyst til at arbejde med den faglige udvikling blandt andet gennem observation og nysgerrighed på egen og andres praksis
  • stiller kerneopgaven foran, og har øje for børnenes og det enkelte barns initiativer.
  • ser forældrene som ligeværdige samarbejdspartnere
  • kan lede en børnegruppe og i samarbejdet med kollegaer gå foran og skabe rum for størst mulig trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle børn samt inddrage børnene i daglige rutiner
  • sætter sig selv i spil i børnenes leg og prioriter legen som en vigtig hjørnesten i barnets udvikling
BørneRiget er en del af dagtilbud Skanderborg by, der har en fælles målsætning: ”Sammen skaber vi et sted, du ville vælge, hvis du var barn”.

I dagtilbuddet er der fokus på høj faglighed, hvor efteruddannelse sker kontinuerligt, og hvor der er en arbejdskultur med få aften møder og højt nærvær.

Vi vil meget gerne have besøg af dig, så du kan få en fornemmelse af børnehuset, af dine kommende kollegaer og af den hverdag, der kan møde dig i et kommende job hos os.

For at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte daglig leder Dorte Bjørn på mail: Dorte.bjorn@skanderborg.dk eller på telefon 21 16 67 69.

Ansøgninger skal være vedhæftet uddannelsesbevis og modtages kun elektronisk.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende en ansøgning af sted.

Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BørneRiget Skanderborg Bakker, Kongefolden, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043487

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet