Pædagogmedhjælper til landsbyordningen Bjedstrup Skole & Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Alle børn har ret til at have en god børnedag, med venner, inklusion, fællesskaber og til at blive mødt med glæde, nysgerrighed og tillid af anerkendende, nærværende og medlegende voksne. Kan du se dig selv i det – så er det dig vi skal have med ombord!

Bjedstrup Børnehus søger en pædagogmedhjælper til vores 2-3 årsgruppe.

Vi søger en pædagogmedhjælper der har lyst til at lege, er omsorgsfuld og er god til og indstillet på at samarbejde. I 2-3 årsgruppen er der ca. 12 børn, en pædagog, en pædagogisk assistent og dig. Børnene er både sammen som gruppe, men vi arbejder også i mindre børnefællesskaber, hvor vuggestuebørnene og børnehavebørnene laver aktiviteter hver for sig.

2-3 årsgruppen og vuggestuen er organiseret i et yngste team, hvor man hjælper hinanden ved sygdom og når de voksne skal afholde pauser.

Vi er glade for vores pædagogmedhjælpere og prioriterer derfor også at du deltager på personalemøder og teammøder, hvor du er aktiv i planlægningen af aktiviteter.

Vi er en landsbyordning med vokseværk. Vi oplever stor tilflytning i lokalområdet, og masser af børnefamilier fra storbyerne deler vores begejstring for naturen og børnelivet i landsbyerne.

Vi er optaget af at udvikle vores lege- og læringsmiljøer, hvor vi for tiden har særligt fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og arbejde med visuel støtte og sprogstimulering.

Bjedstrup Børnehus har en vuggestue, en børnehave og en naturbørnehave, hvor du får ca. 15 kollegaer.

Noget af det unikke ved at være en landsbyordning er, at vi har rigtig mange faciliteter til rådighed – både i Børnehuset, på skolen og i SFO/Klub, en lokal idrætsforening, samt den skønne natur, hvor vi har 4 hektar at boltre os på.

Stillingen er på 37 timer med opstart pr. 15. maj 2024. Du kan evt. starte tidligere som tilkaldevikar, hvis du ønsker det.

Vi ser gerne, at du vil bruge stillingen som pædagogmedhjælper som et springbræt til videre uddannelse. Har stillingsopslaget vakt din interesse, så giv os et ring, eller kom forbi og oplev vores sted, som vi med stolthed viser frem.

Ansøgningsfristen er torsdag den 22. februar, men vi holder løbende samtaler, så tøv ikke for længe med at sende din ansøgning afsted.

De bedste hilsner
Caroline Leth-Nissen – pædagogisk leder telefon 87 94 20 04/24 95 41 52
Lars Andersen - skoleleder telefon 87 94 20 02/
21 64 03 75

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bjedstrup Børnehus, Bjedstrupvej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991185

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet