BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BørneRiget Skanderborg Bakker søger medhjælpere fra den 1. august 2024 på 37 timer.
Ser du dig selv som værende legende, have mod og lyst til at lære og være medskabende af en tryg og udviklende hverdag for børn i alderen 0-6 år, så er et job som pædagogmedhjælper i BørneRiget Skanderborg Bakker måske lige noget for dig.
Vil du i samarbejde med resten af det pædagogiske personale være med til
”At skabe et sted du selv ville vælge, hvis du var barn” – som er vores vision for Dagtilbuddet Skanderborg by – så læs videre og overvej at sende en ansøgning til os.
BørneRiget er et fuldintegreret børnehus med 5 børnegrupper. Et nyere børnehus fra 2010 med en fantastisk indretning med gode lyse rum, som også byder på et kreativt værksted, motorikrum, stort fællesrum og rum til fordybelse. BørneRiget er normeret til 39 vuggestuebørn og 61 børnehavebørn. Huset er indrettet til fire børnegrupper i alderen 1-4 år samt en storbørnsgruppe.
Vi bygger vores pædagogik på, at fuldintegrationen giver børnene mulighed for at spejle sig i ældre samt yngre børn - i såvel leg som planlagte aktiviteter. Vi erfarer, at børnene lærer hurtigere ved at lære af hinanden, når aldersspændet er fra 1-4 år på stuerne – og de pædagogiske medarbejdere får en længere tilknytning til barnet og dennes familie.
Som medhjælper I BørneRiget vil du blive medansvarlig for at skabe en tryg og spændende dag for børnene – lige fra de møder ind om morgenen og til de siger farvel igen om eftermiddagen.
Du skal se dig selv som værende legende og have lyst til at være i leg og bevægelse i samværet med børnene fra 0-6 år.
Du skal have mod og lyst til at være igangsættende og tage initiativ til aktiviteter og samspil med en større eller mindre børnegruppe efter oplæring af pædagogerne.
Du vil blive en del af et team bestående af pædagoger og medhjælpere på en stue, hvor I sammen planlægger dagen og hvor der er mulighed for sparring i hverdagen, ligesom du vil blive tilknyttet en mentor i opstartsperioden.
Du vil deltage i stuemøder samt medhjælpermøder, hvor der drøftes et fagligt tema.
BørneRiget Skanderborg Bakker er en del af Dagtilbuddet Skanderborg By bestående af 6 børnehuse fordelt rundt i Skanderborg By. Vi afholder fælles personalemøder 4 gange om året, fælles sommerfest og julefrokost.
Kan du se dig selv i ovenstående, og kunne du tænke dig at blive en del af et hus, hvor faglighed, samarbejde og højt humør går hånd i hånd – så send din ansøgning afsted.
Vi inviterer dig på besøg og rundvisning, hvis vi finder din ansøgning interessant og afholder løbende ansættelsessamtaler.
Løn efter gældende overenskomst.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BørneRiget Skanderborg Bakker, Kongefolden, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064407