Peter sørger for at bilen og sexlivet kører som smurt

Foto: Direktør og indehaver, Peter Johansen .
Profilbillede
dato

Det handler om at tænke innovativt, når en pandemi pludselig banker på døren med dårlige økonomiske nyheder til dig. 
Direktør og indehaver af Johansen Automobiler rystede den kreative pose og fandt en løsning, da bilerne pludselig ikke solgte i samme omfang. 

De fleste af os har en bil stående ude i vores carport og køretøjet er en forbrugsvare, som mange familier er dybt afhængige af. Dog har vi stadigvæk at gøre med et af verdens mest populære statussymboler.

En bil er nemlig langt mere end et transportmiddel, som kan fragte dig fra A til B; det er i lige så høj grad en accessory, der for mange er lige så vigtig som et par nypudsede sko eller det helt rigtige armbåndsur.

Det opdagede Peter allerede, da han som helt ung knægt hjalp til i sin fars autoværksted. Her lærte han en vigtig lektie:

”Jeg plejer jo altid at sige, at man ikke kan skrue sig rig. Det er der ikke nok timer i døgnet til, og man bliver udbrændt og træt af det. Hvis man virkelig vil tjene penge, så skal man ud at sælge. Det er en lektie, jeg har taget med mig gennem livet, og derfor har jeg også altid vidst, at jeg skulle være selvstændig,” fortæller Peter. 

Et nedarvet iværksættergen
Præcis som sin egen far, er Peter uddannet mekaniker.

Han mener, at man skal beskæftige sig med det, man er interesseret af, og så må man bagefter se på, hvor det fører hen. 

Indtil videre har den strategi ledt ham i faderens fodspor:

”Tilbage i 2005 var han klar til at afhænde sin forretning, og jeg var sådan set også klar til at overtage den, men vores revisor anbefalede af skattemæssige årsager, at vi stiftede et nyt selskab. Det gjorde vi så, og senere omdannede vi det til et aktieselskab. Min far hjælper stadigvæk til i forretningen den dag i dag,” forklarer Peter.


Foto: Privat // Johansen Automobiler på Århusvej 31

Med andre ord kan man vist roligt konstatere, at hans iværksættergen ikke kommer fra fremmede. Det er noget, han har fået ind med modermælken, og det har givet hans egen forretning flere ben at gå på:

”Jo, det går ret fint,” siger Peter, med et snert af midtjysk ydmyghed i stemmen.

Bilejernes nye behov 
Således har forretningen kørt, og det har den gjort i snart 16 år.

Alligevel har Peter, som så mange andre bilforhandlere, kunnet konstatere, at folk passer mere på deres penge, når der opstår samfundskriser.
Det betyder, at folk i højere grad skelner mellem “nice-to-have” og “need-to-have”, når de skal investere i goder. 

Peter mener, det har været lettere for danskerne at klare sig uden bil under lockdown, fordi de pludselig slap for at transportere sig selv på arbejde hver dag. 

Men der er som bekendt aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget:

”Da landet lukkede ned, og folk ikke længere kunne køre på ferie, så opstod der pludselig nogle nye behov, vi kunne dække. Vi benyttede for eksempel lejligheden til at købe nogle motorbåde, rendegravere og sågar campingvogne hjem, som vi efterfølgende har solgt videre med stor succes. Det er jo også goder, der er nice to have,” forklarer Peter.  

”Det har så kompenseret for det faldende bilsalg,” uddyber han.

På den måde illustrerer Peter Johansen, hvordan de nye døre hurtigt åbnede sig for ham.

Sexet innovation 
En god idé kommer sjældent alene hos Johansen Automobiler. 

Da Peter konstaterede, at folk i gennemsnit købte færre biler, mente han også, at den naturlige forklaring var, at de brugte flere timer i hjemmet. 
Men hvad har folk så brugt tiden på, nu hvor de slap for at sidde på motorvejen? 

”Vi tænker, at folk har siddet derhjemme meget af tiden og været sindssygt liderlige,” griner Peter.

Af samme årsag besluttede han sammen med sin kæreste, Lisbet Bang, og en række andre investorer at opbygge webshoppen, Intens Living.
Hjemmesiden forsøger at inspirere både par og singler til at udforske og leve et sjovt, levende og aktivt sexliv.

Det er Lisbet, der er daglig leder af Intens Living, og det er også hende, som på virksomhedens vegne afholder foredrag om kærlighed, sex og samliv - blandt andet på de danske ungdomsuddannelser. 


Foto: Intens Living arbejder passioneret for at øge danskernes livsglæde og øge gnisten i deres parforhold 

Gennem deres webshop leverer de alle former for legetøj, som et voksent hjerte kunne begære, og det bliver alt sammen leveret i diskrete indpakninger.
Dette er et pragteksempel på den innovative iværksættertilgang, som altid har præget Peter Johansen, Lisbet og Johansen Automobiler.

Når efterspørgslen falder på et produkt, så finder de noget nyt at engagere sig i – og i dette tilfælde, noget forfriskende nyt at sælge. 

Lyse tider for bilforhandleren 
Det går altså ret godt for Johansen Automobiler lige nu, men det er mere ydmyghed end stolthed, der præger Peters stemme, når han skal fortælle om forretningen:

”Det kan jo hurtigt vende, så det handler om at behandle sine kunder godt, give dem en god service og have øjnene rettet konstant mod nye forretningsmuligheder,” som han siger.

Og man må i hvert fald sige, at Peter indtil nu har bevist sig selv som en ganske kreativ iværksætter, der er villig til at bevæge sig langt ud af sin comfort zone, hvis han øjner en forretning med potentiale.

Står du selv og overvejer at købe en ny bil?

Du kan se Johansens Automobilers store udvalg på deres hjemmeside her.

Hvis du samtidig, som så mange andre danskere, er begyndt at interessere dig for, hvilke fordele der er ved at erhverve sig noget legetøj til soveværelset, kan du se det spændende udvalg af sexlegetøj på Intens Livings hjemmeside lige her. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Peter Johansen // Johansen Automobiler A/S