Praktikant inden for udbudsret og kontrakter hos Vejdirektoratet i efteråret 2025

dato

Har du lyst til at få indblik i forskellige relevante udbudsretlige problemstillinger? Vil du prøve at være intern rådgiver og sparringpartner? Har du kendskab til eller interesse for udbud, entrepriseret og kontrakter generelt? Så er du måske vores nye praktikant til efteråret 2025!

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Vi udvikler Danmarks vejinfrastruktur med omtanke og fokus på bæredygtighed. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan balancere mobilitet, økonomi, miljø og trafiksikkerhed.

”Vejdirektoratet er en arbejdsplads, der skaber optimale rammer for faglig udvikling, læring og samarbejde. Under mit praktikophold har jeg fået muligheden for at arbejde med udfordrende og meningsfulde opgaver, som har styrket mine faglige kompetencer og givet mig nye perspektiver. Det inkluderende arbejdsmiljø og fokus på vidensdeling har gjort, at jeg har følt mig som en del af et engageret fællesskab fra dag ét. Gennem en stejl læringskurve har jeg opnået væsentlig faglig og personlig udvikling. Jeg vil varmt anbefale andre at søge en praktikplads hos Vejdirektoratet – Det er en mulighed, der giver både erfaring og udvikling på højeste niveau”

- Christine Nons Prüsse, tidligere praktikant og nuværende studentermedhjælper i Udbud & Kontrakter

Om praktikken

Du kommer til at afdelingen for Kontrakter og Udbud, der består af 13 engagerede medarbejdere, der beskæftiger sig med udbud, markedsanalyser, kontrakter og entrepriseret – og som glæder sig til at lære dig at kende. Medarbejderne er fordelt på kontorerne i Skanderborg og København.

Vi bistår forretningen med indkøb af både tjenesteydelser, anlægsprojekter, drift og it – og er med til både at fastlægge udbudsstrategien og gennemføre selve udbudsprocessen. Derudover hjælper vi med kontraktfortolkning og tvistløsning, efter kontrakten er indgået.

Som vores nye praktikant, vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • at hjælpe på konkrete projekter med f.eks. udarbejdelse af udkast til udbudsmateriale, materiale- og informationssøgning, kvalitetssikring af breve og dokumenter
  • rådgivning af forretningen med støtte fra dine kollegaer
  • deltage på møder f.eks. markedsdialoger
Du kommer til at referere til afdelingsleder Katrine Søborg Høyer og du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kollegaer. Afdelingen har en uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Din profil

Du er under uddannelse som f.eks. cand.jur., cand.merc.jur. eller anden relevant uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har interesse for udbudsret, entrepriseret og kontrakter
  • interesserer dig for både jura og økonomi
  • er nysgerrig, og har lyst til at sætte dig ind i nyt stof for at kunne yde en god rådgivning
  • har mod på at blive kastet ud i nye opgaver og løse dem selvstændigt, men naturligvis med den nødvendige støtte og sparring fra kollegaer og leder
Det er en fordel, hvis du har kendskab til udbudsret og/eller entrepriseret fra studiet, men uanset baggrund sørger vi for at byde dig varmt velkommen til stillingen og give dig en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Om os

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden. De bedste løsninger skaber vi i fællesskab.

”Vejdirektoratet har en arbejdskultur, hvor samarbejde på tværs af fagområder er i fokus. I løbet af mit praktikophold har jeg haft rig mulighed for at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kollegaer fra forskellige afdelinger. Denne erfaring har givet mig en værdifuld indsigt i effektivt tværfagligt samarbejde og styrket mine evner til at arbejde mod fælles mål.”

- Christine Nons Prüsse, tidligere praktikant og nuværende studentermedhjælper i Udbud & Kontrakter

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Praktikperiodens varighed er 4-5 måneder og din arbejdstid vil være ca. 37 timer om ugen. Der er mulighed for at få en ugentlig fridag, hvis du følger et fag ved siden af din praktik.

Den forventede opstart er den 15. august 2025 eller snarest muligt derefter.

Du vil få erkendtlighed eller praktikløn i tråd med gældende retningslinjerne for din studieordning.

Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katrine Søborg Høyer på +45 61930439 og/eller kasho@vd.dk eller fuldmægtig Emilie Palmus Ehrenskjöld på +45 72442723 og/eller emeh@vd.dk.

Er du interesseret?

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende. Vi forventer at afholde de første samtaler i februar.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap eller etnisk tilhørsforhold.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5b61e58c-6cb2-4353-95cc-6adc58b2e336

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet