Regnskabschef til mellemstor virksomhed med fokus på udvikling og automatisering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Clemco Danmark A/S - Skanderborg

Har du erfaring med økonomistyring af igangværende arbejde? Håndtering af kreditrisiko til små og mellemstore virksomheder? Er du motiveret af automatisering af bogføringsprocesser, og vil du gerne være den drivende kraft for at sætte retningen for økonomistyringen i en mellemstor dansk ejet virksomhed?

Clemco Danmark A/S beskæftiger sig med salg af maskiner og forbrugsvarer samt vores egne robotsystemer til overfladebehandling af stålkonstruktioner. Virksomheden har tre afdelinger med salg til forskellige kundesegmenter.

Til at varetage det overordnede ansvar for virksomhedens økonomistyring søger vi nu efter en stærk fagligt funderet regnskabschef, som kan sikre udvikling og optimering af vores økonomistyring med de regnskabsmæssige opgaver, som er klassiske for en mellemstor virksomhed i udvikling og som beskæftiger 32 medarbejdere. Du vil desuden få ansvaret for ledelsen af vores økonomimedarbejder, der varetager de daglige opgaver med afstemninger samt bogføring af bank og debitorkontakt.

Vores nye regnskabschef forventes at varetage følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  1. Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber.
  2. Sikre en effektiv månedsafslutning, herunder afstemninger m.v.
  3. Likviditetsforecast og -opfølgning. Sikre fornuftig risikostyring.
  4. Budgetudarbejdelse og -opfølgning.
  5. Ansvar for lønudbetalinger samt skat og momsindberetninger.
  6. Controlling og opfølgning på igangværende projekter.
  7. Ansvar for nye IT-projekter for yderligere automatisering af bogholderifunktioner samt, at opstille Power Bi funktioner for enkelte rapporter og nøgletal.
  8. Ledelse og træning af vores økonomimedarbejder som refererer til regnskabschefen.
  9. Varetage kontakt til bank, revisor, forsikringsagent, leasingselskab og skattemyndighed.
  10. Deltagelse på bestyrelsesmøder og i ledergruppemøder.

Udviklingsorienteret regnskabschef

For at lykkes i rollen som regnskabschef i Clemco Danmark er det afgørende, at du har en god faglig ballast samt gerne erfaring med økonomistyring af igangværende arbejde og budgettering på afdelingsniveau.

En stor del af vores succes skyldes vores forståelse for godt købmandskab, en kort beslutningsvej, der sammen med indarbejdede procedurer giver en god og gennemsigtig ledelse i virksomheden. Du vil indgå i ledergruppen, og derfor skal du have en interesse i, hvordan virksomheden kan optimere og forbedre sig igennem dit eget og ledergruppens virke.

Det skal falde dig naturligt at opbygge tillid og skabe relationer, og selvom du evner at gå selvstændigt og handlekraftigt til værks, så trives du allerbedst i samspillet med andre medarbejdere.

Du kommer med en relevant økonomisk uddannelsesbaggrund, og gerne som HD-Regnskab, HA, revisoruddannet eller lignende og suppleret med nogle års erfaring indenfor økonomistyring. Det kan også være du kommer fra en mere udførende rolle, hvor du har håndteret bogføring og lønstyring, og hvor du nu ønsker, at prøve kræfter i en ny rolle som regnskabschef. Vi har gode erfaring med at oplære nye medarbejdere, og vi yder gerne den nødvendige ledelsesmæssige sparring og eventuelle videreuddannelse.

IT-mæssigt er du stærk i regneark, mens du også har blik for digitalisering og optimering af økonomistyringen. Sprogligt behersker du engelsk.

Du vil referere til den Administrerende direktør, Frederik Nielsen.

Høje ambitioner funderet på nærhed og passion

Hos Clemco Danmark ønsker vi, at forretningsånden bygger på et nærhedsprincip om, at så mange beslutninger som muligt lægges ud til den enkelte medarbejder. Derved oplever kunderne, at den enkelte medarbejder har råderum til selv at træffe de beslutninger, som får deres opgaver til at lykkes.

I Clemco Danmark er vi meget fokuseret på nærhed, og at medarbejderne har gode forhold for, at de trives optimalt i arbejdet. Derfor vil vi kunne byde dig velkommen i en virksomhed, hvor du vil opleve et unikt engagement blandt dine ca. 30 kommende kollegaer, som motiverer hinanden for at levere et optimalt arbejde ud fra et fælles værdigrundlag som er stærkt og velfungerende i det daglige arbejde.

Samtidigt bliver du som den nye regnskabschef en del af en performancedrevet kultur, der er præget af en uformel omgangstone, plads til forskellighed, frihed under ansvar og med korte beslutningsveje.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via e-mail på job@clemco.dk. Du er velkommen til at kontakte Adm. dir., Frederik Nielsen på tlf. 40425002, hvis du ønsker at høre mere om jobbet før du søger stillingen.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kandidater. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger naturligvis gældende GDPR-regler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CLEMCO DANMARK A/S, Niels Bohrs Vej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080171

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet