Skanderborg har haft besøg af Bruxelles-politiker

Profilbillede
dato

Skanderborg har haft besøg af Bruxelles politiker Niels Fuglsang. Han kommer bl.a. for at snakke om klimasikring, vidensformidling og bæredygtighed. 

Skanderborg by og byens borgmester Frands Fischer har haft besøg af det midtjyske Europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang. Her skulle der bl.a. snakkes om bæredygtighed, vidensformidling og klimasikring.

Det skyldes, at Niels Fuglsang netop er blevet udnævnt som forhandler for Europa-Parlamentet på COP26, FNs klimaforhandlinger, som skal finde sted i Skotland til november.

Han blev valgt i Region Midtjylland tilbage i 2019 og det er nu fjerde år i træk, at han cykler rundt til en lang række lokale organisationer og virksomheder, som er med til at gøre en forskel for EU eller som bliver specielt påvirket af EU.

Det var også derfor, at han d. 4. august besøgte Frands Fischer, Skanderborgs borgmester, fordi han ville høre nærmere om Skanderborg Kommunes initiativer bl.a. AquaGlobe, der er en del af Skanderborgs udviklingsplatform, samt kombinationen af kulturarv ved Alken Enge og Illerup ådal med klimasikring.

En af grundene til at han kommer på besøg er også for at bringe Bruxelles tættere på Danmark. Han vil gerne vise, at afstanden mellem Bruxelles og Skanderborg ikke er så lang, som man måske tror. På den måde kan man samarbejde mere om visionen for at skabe et bæredygtigt land.

Kilde: Redaktionen