Skanderborg Karateklub har fået nye sorte bælter

Profilbillede
dato

Skanderborg Karate Klub har nu fået to nye sorte bælter. Det er to af klubbens medlemmer, der har opnået det imponerende og meget eftertragtede bælte. 

Skanderborg Karate Klub har nu fået to ekstra sorte bælter. Det er Rene Nørbye og Niels Flindt, som har fået æren af et sort bælte hver især. At få et sort bælte kræver hårdt arbejde og dedikation, så det er utroligt flot, at de nu har fået det.

Det var efter mange dage med hårdt arbejde på den store nationale SKIF karatesommerlejr, at de fik overrakt det sorte bælte. Til sommerlejren kan karate eksperter fra hele landet komme og teste deres evner, og her blev det vurderet, at de var klar til at få det sorte bælte.

De er altså nu en del af den elite, som kan bære et sort bælte. Skanderborg karateklub har nu efterhånden hjulpet mange med at få det sorte bælte.

Chefinstruktør Henrik Christensen sagde følgende til det:

“Der er blevet trænet intensivt de seneste år og ikke mindst det seneste år målrettet frem mod gradueringen, så det var en stor forløsning for dem at bestå og gøre sig fortjent til deres nye sorte bælter.”

For bare at kunne komme til prøven skal man minimum have dyrket karate i fem år.

Kilde: Redaktionen