BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skanderborg vokser markant – og børnetallet bliver ved med at stige
Der er på alle måder liv og gang i Skanderborg. Kommunen har vokseværk, ikke mindst på grund af børnene. Der er over en årrække sket en meget stor tilflytning af børnefamilier, og der bliver født mange børn. Udviklingen er markant og mærkes i hele kommunen. Det vrimler med børn i alle kroge og sprækker – i by og på land. Pragtfuldt!
Det kommunale børneområde er præget af den positive udvikling - der bygges nye børnehuse og skoler og de eksisterende udvides og forbedres.
Der er et stort – også politisk - fokus og søgelys på børneområdet i Skanderborg Kommune. Der er tradition for, at borgere og forældre bliver inviteret ind og bidrager. Nok så væsentligt har de en mening om udviklingen af kommunen. Således er der også på børneområdet mange aktive stemmer, interesser og perspektiver. I Skanderborg Kommune er stemmerne ambitiøse, forventningsfulde, kritiske og konstruktive, velartikulerede – og velkomne.
Alt sammen skaber det en positiv udvikling på børneområdet og sætter det under et motiverende pres.
Dagtilbud og Sundhed er en nyere organisatorisk enhed i Skanderborg. Dagtilbud består af 5 dagtilbud, 2 selvejende børnehuse, dagplejen og børnetandplejen. Sundhed består af sundhedsplejen og Børneterapien (ergoterapeuter og fysioterapeuter med særlig viden om børn). Områderne er allerede veldrevne og velfungerende. Der er en god ledelse, styr på de enkelte og det store samlede tilbud. Der er i almindelighed et godt samarbejde om tilbuddene til børnene, på kryds og tværs af fagligheder og afdelinger, og de kendte kunstige skel mellem ”inde og ude”, ”kolde og varme”, etc. nedbrydes gradvist gennem en dedikeret og samarbejdsorienteret indsats af mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere og af en målrettet ledelsesindsats. Det faglige niveau og kvaliteten i tilbuddene til børnene og børnefamilierne opleves generelt at være højt, både af dem der modtager og dem der leverer. Området står i dag helt generelt et godt sted, og der er plads - og vilje - til at lægge mere til den gode udvikling.
Chefen for Dagtilbud og Sundhed får en stor ledelsesmæssig spilleplade med mange udviklende og krævende relationer og arenaer. Medarbejderne er lige der, hvor familierne og børnene er og lever hver dag – og det er dér, vi har vores fokus. Det forventer vi også, at chefen har. I den forstand bliver du en meget central nøglespiller med de mange muligheder og krav, som rollen stiller. Du kan se frem til en spændende ledelsesmæssig udfordring i et kompetent miljø med en mærkbar tillidsfuld og dialogisk kultur på et område, der i Skanderborg er stærkt profileret og politisk prioriteret. Ambitionsniveauet og forventningerne er alle steder fra mærkbart høje.
Du forventes som chef for området at være den, der bidrager maksimalt til at skabe sammenhæng og helhed – den røde tråd. Vi stiller særligt høje krav til dit engagement og din årelange erfaring på børneområdet, og til dine ledelsesmæssige erfaringer og kompetencer. Til gengæld er vi meget lidt optaget af din oprindelige faglighed og hvilken uddannelse, den står på.
Lyder denne udfordring og kontekst attraktiv for dig, kan du læse videre om Skanderborg Kommune og Børn- og Ungeområdet på www.skanderborg.dk og om stillingen og ansættelsesprocessen her.
Du kan uploade ansøgning og CV på Mercuri Urvals hjemmeside – www.mercuriurval.com
Ansøgningsfrist
1. oktober 2023.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Kommune, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=71873&refno=
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900835