Skanderborg Kommune: Genopslag – Faglig koordinator til fleksjobområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du socialrådgiver med juridiske kompetencer, eller jurist med socialfaglig nysgerrighed? Så læs med her ...

I Jobcenter Skanderborg er vi kendt for en stærk virksomhedsrettet indsats, der hjælper ledige i job – hurtigst muligt. Vi er en af de danske kommuner med den laveste ledighed, og nu har du muligheden for at være med til at sikre det lave beskæftigelsesniveau.

Vi er lige nu på udkig efter en dygtig faglig koordinator til vores team der arbejder med fleksjobansatte og ledighedsydelsesmodtagere.

Du vil blive en del af afdelingen Arbejdsmarkedsservice, hvor vi arbejder med mange forskellige målgrupper og opgaver. Overordnet er vi flere teams, der arbejder med forsikrede ledige, integrationsborgere, fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, fleksjobansatte og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Du skal som Faglig Koordinator understøtte Fleksjobområdets indsatsområde. Området defineres ved to teams. Det ene team består af 7 sagsbehandlere og det andet team består af 7 jobformidlere. Teamene er organiseret i to forskellige afdelinger, men i efteråret 2023 kommer de to teams til at sidde nærmere hinanden, og den fælles opgave vil heri være, at samle indsatser og samarbejder i langt mere samlet fleksjobindsats. Videre vil der være samarbejde med koordinator i vores ydelsesafdeling samt de resterende koordinatorer og samarbejdspartnere. Hertil vil du skulle varetage understøttelse af lederen af Arbejdsmarkedsmarkedsservice, og arbejde på tværs i afdeling og fagområdet ”Arbejdsmarked og Social”.

Opgaverne består af

  • Individuel sparring med sagsbehandlere for at sikre jobfokus og progression i indsatserne.
  • Formidling af metoder og strategier til medarbejdere.
  • Afvikling af undervisnings- og kompetenceudviklingsforløb ved implementering af ny lovgivning og nye arbejdsgange.
  • Sparring på de lovgivningsmæssige forhold i det virksomhedsrettede arbejde, så vi sikrer kvalitet og ensartethed i samarbejdet med virksomhederne.
  • At støtte op om den faglige og lovgivningsmæssige kompetenceudvikling af nye medarbejdere.
  • At udføre ledelsestilsyn og formidling af fokusområder til medarbejderne.
  • At bidrage til målopfølgning og statistik.
  • At ajourføre kolleger og ledelse i forhold til relevant lovgivning og juridiske spørgsmål, herunder samarbejde med staben omkring faglige og juridiske spørgsmål.
  • At samle op på faglige spørgsmål og opgaver samt sikre vidensdeling og optimering af arbejdstilrettelæggelsen.
  • Screening/sparring af rehabiliteringsplaner inden fremsendelse til vurdering i rehabiliteringsteamet.
  • At være mødeleder i rehabiliteringsteamet.
  • At udarbejde og ajourføre relevante procedurer, arbejdsgangsbeskrivelser mv.
  • At varetage uddelegeret kompetence til behandling af klagesager.
  • At deltage i og repræsentere området på samarbejdsmøder både internt og eksternt.
  • At bidrage til skriftlig formidling i forhold til indstillinger, notater m.m.


Din profil

Faglig profil
Vi lægger vægt på, at du
  • Har indgående kendskab til beskæftigelsesområdet - og fleksjobområdet.
  • Har en relevant uddannelse.
  • Er fagligt velfunderet og har erfaring med myndighedsarbejdet.
  • Har en naturlig interesse og flair for at arbejde med lovmæssige detaljer og formidling heraf.
  • Evner at omsætte overordnede mål for den beskæftigelsesrettede indsats i konkrete sammenhænge.
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig formidling.
  • Har lyst til og flair for systematisk og administrativt arbejde, herunder arbejde med journalsystemer og statistik.
  • Kendskab til Fasit, VITAS, KY og Jobnet

Personlig profil
Vi lægger desuden særlig vægt på, at du
  • Evner den gode personlige relation til både kolleger og ledelsen.
  • Evner det gode samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder.
  • Har personlig gennemslagskraft.
  • Kan arbejde selvstændigt, men er samtidig en god teamplayer.
  • Er administrativt stærk, arbejder systematisk og resultatorienteret.
  • Evner at have mange bolde i luften.
  • Ønsker at være en del af et fællesskab, hvor der både er plads til faglighed og uformelt samvær.


Vi tilbyder

På Skanderborg Fælled arbejder vi ud fra en anerkendende og værdsættende tilgang. Vi arbejder i en samskabende kultur og sidder i et åbent kontorlandskab med fleksible pladser, hvorfor du skal indstille dig på at arbejde i et miljø med videndeling og samarbejde på tværs. Vi har hertil, i bygningen, tilknyttet et mødecenter, hvor samtaler med borgere kan gennemføres i individuelle samtalerum. Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på tværs af de forskellige kompetencer i jobcenteret og kommunen.

Du vil få spændende og udfordrende arbejdsopgaver, og du bliver en del af en personalegruppe, der støtter hinanden, og som har en uhøjtidelig omgangsform med plads til et godt grin i hverdagen.

Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer dine kolleger og samarbejdspartnere at kende.

Har du spørgsmål til jobbet kan de rettes til leder af Arbejdsmarkedsservice, Per Kristensen, på mobil 21 65 07 61.


Arbejdstid og arbejdssted

Der er tale om en fast stilling med en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer efter gældende overenskomst med DS eller HK.

Tiltrædelse er den 1. december 2023

Arbejdsstedet er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.


Ansøgningsfrist og samtale

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver. Send din ansøgning og CV via knappen ”søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er søndag den 8. oktober 2023.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 23. oktober 2023.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=84221

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891297

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet