Skanderborg Kommune: Hjælper udsatte og undgår madspild

Foto: Skanderborg Kommune. Udsatte borgere tilbydes et gratis måltid
Profilbillede
dato

Skanderborg Kommune kan i år fejre seks års jubilæum i at bekæmpe madspild.

I de seneste seks år har Det Opsøgende Team kørt med overskudsmad fra kommunens kommunale køkken ‘Vores Køkken’ ud til borgere. 

Det Opsøgende Team er et tilbud fra socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune, der hjælper udsatte borgere med psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed. Kommunens team består af en sygeplejerske og en socialfaglig medarbejder. 

Vores Køkken laver mad til ældre i Skanderborg Kommune og beboerne på Sølund, men der er ofte meget mad til overs efter byens ældre har fået leveret deres aftensmad. 

"Vi er ofte så heldige at få så meget overskudsmad, at det kan være svært at få plads til vores egne madpakker i køleskabet,” fortæller Torben Christiansen, som er socialfaglig medarbejder i det Det opsøgende Team. 

Teamet leverer maden ud til udsatte borgere, men det er bostøtter og mentorer der afhenter maden.

Skulle der være overskudsmad til overs opbevarer Det Opsøgende Team maden forsvarligt i enten fryser eller køleskab. 

Vores Køkken er glade for det langvarige samarbejde og at overskuds måltider fra deres køkken ikke går til spilde.

Kilde: Skanderborg Kommune