Skanderborg Realskole søger ny lærer til afdeling 2

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SKANDERBORG REALSKOLE søger en lærer til afdeling 2 (udskolingen)

Skanderborg Realskole søger en dygtig og relationsstærk lærer til fast ansættelse på fuld tid.

Har du lyst til at være del af en skole med et stærkt fokus på høj faglighed og god trivsel? Har du lyst til at være en del af en skole, der er båret af stærke traditioner og værdier? En skole, der er kendt for at være en attraktiv arbejdsplads med engagerede medarbejdere, forældre og elever? SÅ SKAL DU SLÅ TIL NU!

Hvad søger vi?

Til vores udskoling søger vi en lærer, der kan varetage fagene dansk, engelsk og historie samt kristendom. Timerne er hovedsageligt placeret på 6. årgang, men strækker sig også ind på 7. og 8. klassetrin. Der vil desuden være tilknyttet en klasselærerfunktion til opgaven, ligesom du vil få RC-timer i skolens Ressourcecenter. På Skanderborg Realskole prioriterer vi, at RC-timer som udgangspunkt afvikles i eller tæt på elevens stamklasse.

Hvem er vi?

Skanderborg Realskole er en veldrevet privatskole med ca. 440 elever og ca. 60 medarbejdere. Skolen bærer præg af et stærkt fællesskab og en positiv skoleånd, hvor der er ambitioner på børnenes vegne. Værdierne faglighed, ansvar, samarbejde, tryghed og engagement er afgørende og prioriterede parametre i hverdagen. Skanderborg Realskole er båret af stærke traditioner og værdier og er en attraktiv arbejdsplads med engagerede medarbejdere, forældre og elever.

Vi forventer derfor, at

  • du kan indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med skolens øvrige personale
  • du har lyst til at være med til pædagogisk udvikling
  • du kan opbygge og udvikle relationer
  • du har en anerkendende tilgang til både børn og forældre
  • du er fleksibel og stabil
  • du brænder for dit job og smiler undervejs
  • du er engageret og energisk
  • du er bevidst om vigtigheden af tydelig og ordentlig kommunikation
  • du har et positivt og åbent livssyn
  • du kan planlægge og udføre læringsaktiviteter – både inde og ude
  • du kan skabe en god forældrekontakt

Hvorfor skal du vælge os

  • fordi vi vil, at skolens børn trives og udvikler sig både fagligt og socialt
  • fordi Skanderborg Realskole er en god arbejdsplads i udvikling og forandring
  • fordi vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme
  • fordi vi tager fat om udfordringer og er løsningsfokuserede
  • fordi vi har en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og humor
  • fordi vi har et tæt skole/hjem-samarbejde
  • fordi vi har stor opbakning fra skolens forældre

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. august 2023. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Kontakt skoleleder Christian Kronow 2486 6080 eller afdelingsleder Thomas Skipper på 2182 1134 for nærmere information.

Ansøgningsfristen er d. 25. maj kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 31. maj.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SKANDERBORG REALSKOLE, Adelgade, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: Chk@skanderborg-real.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832695

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet